Annonce
Lokalavisen Lemvig

Forårsopvisning er aflyst

LU's gymnastikudvalg undersøger i øjeblikket, om forårsopvisningen kan afvikles på et andet tidspunkt. Arkivfoto: Morten Pedersen
LU's forårsopvisning i gymnastik - der skulle have fundet sted i den kommende weekend - er aflyst for at mindske risikoen for smitte med coronavirus.
Annonce

Lemvig: - Det er pokkers ærgerligt, at vi må aflyse forårsopvisningen. Vi skuffer både mange gymnaster og tilskuere. Men samtidig respekterer vi selvfølgelig også den beslutning, som DGI Vestjylland har taget, siger formanden for LU's gymnastikudvalg, Merete Andreasen.

Lemvigegnens Ungdomsforening - der hører under DGI Vestjylland - skulle efter planen have haft den årlige forårsopvisning i gymnastik i weekenden den 14.-15. marts i Lemvig Idræts- og Kulturcenter. Men den er nu aflyst for at mindske risikoen for smitte med coronavirus. DGI Vestjylland har ligeledes aflyst gymnastikopvisninger i Holstebro og Ringkøbing.

Med aflysningen bliver en mangeårig tradition brudt. Gymnastikopvisningen er en af forårets store begivenheder på Lemvigegnen, der plejer at trække mange tilskuere.

Merete Andreasen tør ikke spå om, hvorvidt forårsopvisningen kan afvikles på et senere tidspunkt.

- Det er noget, vi drøfter i udvalget, og vi ser også på, hvordan de tackler de aflyste gymnastikopvisninger andre steder. I Holstebro har de planer om at afvikle deres i pinsen. Lemvig Idræts- og Kulturcenter er positiv over for, at vi prøver at finde et andet tidspunkt, og det kan også være, at vi kan reducere programmet og afvikle opvisningen over én dag, siger Merete Andreasen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Lemvig

Hør om Lemvigs vinmark

Lokalavisen Lemvig

Motion for hjertet

Lokalavisen Lemvig

Folkedansere starter igen

Lokalavisen Lemvig

Klumme: Sikke en sommer

Lokalavisen Lemvig

Byen fyldes med vægtere

Annonce