Annonce
Lokalavisen Lemvig

Forbereder sig på at vælge uddannelse

En gruppe skal lave mad i skolens køkken og lærer samtidigt om ernæring og sundhed samt om hygiejne. Køkkenet leverer mad til både skolen i Struer og i Lemvig. Foto: Benny Gade
30 unge er startet op på den nye FGU-uddannelse i Lemvig
Annonce

Lemvig: Klokken er 8, og de fleste elever er allerede dukket op på FGU-uddannelsen i Lemvig for at deltage i den fælles morgenmad. De er i gang med et fælles introduktionsforløb til den nye uddannelse, der blot er en uge gammel og endnu ikke helt har fundet sine egne ben, og det mærker eleverne også.

- Der er mange ting, der endnu ikke er afklaret på dette FGU, siger 17-årige Natashja Hansen, Lemvig, der én af eleverne på stedet. Hun gik også et år på Lemvig Produktionsskole, inden den fusionerede og blev til FGU-uddannelsen målrettet 15-25 årige unge som hende. Hun kan godt lide at gå på skolen, selv om der er blevet væsentligt flere elever, end dengang stedet hed Lemvig Produktionsskole.

- Vi er nok dobbelt så mange, siger hun.

Og det kan været et problem, når man som Natashja Hansen lider af social angst og har svært ved at være i store forsamlinger. Hun er dog ved at finde ud af, hvordan hun kan trække sig tilbage eller snakke med nogle af lærerne, når det ind imellem bliver for voldsomt.

Både tiden på Produktionsskolen og nu på FGU-uddannelsen skal hun bruge på at finde ud af, hvad hun gerne vil beskæftige sig med. Hun har været i gang med en uddannelse i Holstebro, men måtte droppe ud på grund af angsten. Nu søger hun en afklaring gennem FGU'en.

- Jeg er meget usikker på, hvad jeg gerne vil, men her kan jeg prøve de forskellige værksteder og vælge, hvilken jeg senere gerne vil ind på. Lige nu hælder jeg nok mest til at arbejde i køkkenet, siger hun.

18-årige Celina S. Knudsen fra Nørre Nissum er til gengæld meget afklaret om, hvad hun gerne vil. Hun skal være pædagog.

- Når man elsker børn, kan man ikke rigtigt vælge at blive andet, siger hun med et forventningsstort smil.

Derfor håber hun til januar at begynde på uddannelsen, men inden da skal hun forberede sig.

- Jeg har det svært med bøger, siger hun.

Blandt andet har hun svært ved at skrive, og det går langsomt med at læse.

- Jeg er blevet advaret om, at der både er mange lektier og mange stile at skrive under pædagoguddannelsen, men det skal prøves, siger hun.

Lige som Natashja Hansen har hun allerede gået et år på den daværende Lemvig Produktionsskole. Hun havde på et tidspunkt søgt læreplads inden for et andet fag, men det lykkedes ikke. Derfor havde hun brug for at afklare, hvad hun vil fremadrettet, og dengang var Produktionsskolen det tilbud, hun kunne få. Den nye FGU lægger mere vægt på den boglige læring end den gamle produktionsskole, så derfor kan den være med til at hjælpe hende videre.

- Nu kan jeg gå et halvt år her og starte op med noget bogligt igen, inden jeg skal begynde på en uddannelse. Jeg kan især få frisket for eksempel dansk og retstavning op, siger hun.

I introduktionsugen får eleverne blot en lille mulighed for at prøve træværkstedets mange muligheder. I dag skal der laves en nøglering i træ. Foto: Benny Gade
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Lemvig

Stilhed og pølser

Annonce