Annonce
Lokalavisen Lemvig

Foredrag: Bliv klogere på Beethoven

Det er torsdag den 29. oktober kl. 19, at Peter Uldahl holder foredrag om komponisten Beethoven. Det foregår på Lemvig Musikskole. Pressebillede
Annonce

Lemvig: Beethoven ville i år være fyldt 250 år, og torsdag den 29. oktober kl. 19 er der chance for at blive klogere på den kendte komponist.

Her holder Lemvig Musikforening og Lemvig Folkeuniversitet et foredrag med Peter Uldahl på Lemvig Musikskole om komponisten, som gik hen og blev musikhistoriens største legende, som det hedder i en pressemeddelelse fra arrangørerne.

I Peter Uldahls "Introduktion til Beethoven" vil han ikke blot præsentere Beethoven, hans musik og samtid, men også vise hvad det nu er med ham Beethoven, der gør ham så særlig.

For Beethoven er ikke bare endnu en af historiens store komponister. Nej, ingen anden kunstner har haft større indflydelse på musikhistoriens gang, og ingen anden har formået at hæve musikken så højt op i musernes himmel som Beethoven.

Med storslåede og skrækindjagende symfonier, der omfavnede alle menneskets følelsesregistre, udtrykker Beethovens musik alt fra menneskets dybeste indre og naturens uudsigelige skønhed og til menneskets højeste idealer.

Peter Uldahl vil introducere deltagerne til denne legende – Beethoven, manden og myten – og lirker låsen op til hans fantastiske, storslåede og revolutionerende musik. Beethoven skrev musik for menneskeheden og en sådan musik er altid aktuel.

Peter Uldahl er musiker, uddannet cand.mag. i musikvidenskab, idéhistorie, filosofi og spansk. Han har som koncertsolist og foredragsholder arbejdet både med klassisk og rytmisk musik.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce