Annonce
Lokalavisen Lemvig

Foreningslivet trænger til at komme i gang igen

Lederen af Frivilligcenter Lemvig, Jørgen Krogh, håber, at foreningslivet snart får retningslinjer for, hvornår og hvordan de kan komme i gang med deres aktiviteter igen. Arkivfoto: Lars Kamstrup
Genstarten oven på coronanedlukningen kan være en anledning til, at foreningerne gentænker sig selv, siger leder af frivilligcenter

Lemvig: Der er længsel i foreningerne efter at komme i gang igen efter foreningslivet har været stort set lukket ned gennem hele vinteren.

Men samtidig savner foreningerne også et klart svar på, hvornår de kan komme i gang med deres aktiviteter.

Det er vurderingen fra Jørgen Krogh, der er daglig leder af Frivilligcenter Lemvig.

- Foreningerne savner nogle retningslinjer for, hvornår de kan komme i gang igen. Lige nu er det håbet, at foreningerne kan begynde med deres aktiviteter igen i løbet af april. Men de ønsker sig lige så meget nogle retningslinjer for, hvor mange der kan samles, og hvordan det kan lade sig gøre, siger han.

Men selv om foreningslivet har haft svært ved at kunne udfolde sig under nedlukningen, så har flere fundet nye måder at udfolde sig på under den periode, hvor forsamlingsforbud og andre restriktioner har gjort det svært at opretholde foreningernes vante rutiner.


Jeg tror, folk har fundet ud af, hvor meget det giver at være med i en forening og at man har behov for de fællesskaber, som foreningslivet kan give

Jørgen Krogh, leder af Frivilligcenter Lemvig


Og det tror han kan blive til en fordel.

Når foreningerne skal i gang igen kan det være en anledning til at lave en ny start, hvor man kan finde en ny måde at være forening på. Under nedlukningen har flere fundet nye måder at være sammen om deres interesser på, og jeg tror, der kan være nogle ideer fra nedlukningen, man kan tage med videre til fremtidens foreningsliv, siger Jørgen Krogh.

Annonce

Nogle er gået i stå

Han peger også på, at frivilligheden har haft trange kår og nogle har forladt foreningslivet under nedlukningen, der for børn og unge trådte i kraft kort før jul og først blev ophævet i slutningen af februar.

- Men med åbningen for børn og unges aktiviteter har foreningerne vist, at de er klar til at åbne igen, og de samme børn og unge har også vist, at de er klar til at komme i gang igen, siger Jørgen Krogh.

Til gengæld har han bemærket, at der har været en nedgang i antallet af frivillige ledere i foreningerne under nedlukningen.

- Nogle er måske gået i stå og fundet nogle andre interesser under nedlukningen. Men jeg tror også, at andre ledere vil komme i gang igen, når foreningslivet kommer i gang igen, siger lederen af frivilligcentret.

Jørgen Krogh mener, at foreningslivet nok skal rette sig og komme op i omdrejninger igen efter corona-nedlukningen.

- Jeg tror, folk har fundet ud af, hvor meget det giver at være med i en forening, og at man har behov for de fællesskaber, som foreningslivet kan give. Men det bliver interessant at se om et par år, hvordan foreningerne har det, siger lederen af frivilligcentret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce