Annonce
Lokalavisen Lemvig

Formanden er også kasserer og instruktør

Koncentration er det vigtigste, når man skal lære at skyde med bue. Foto: Benny Gade
Preben Juul Larsen er alene om mange opgaver i Klinkby Bueskytteforening, men han elsker arbejdet med både unge og voksne
Annonce

Lemvig: Han er formand. Men han er faktisk også fungerende kasserer. Og instruktør.

Preben Juul Larsen er på mange måder ildsjælen i Klinkby Bueskytteforening, der blot er en lille klub med 6-10 medlemmer, der til stadighed træner en gang om ugen. Det foregår i kælderen under Lemvig Gymnasium, hvor foreningen har mulighed for at opsætte skiver på en 15 meter lang bane. Men når klubben ikke tæller flere medlemmer, så er det svært at samle bestyrelse.

- Vi har ikke en egentligt bestyrelse, erkender Preben Juul Larsen, som til gengæld ikke har noget imod at påtage sig de opgaver, der findes i en lille klub som bueskytteforeningen. Selv om han har fungeret som formand i snart 10 år, er han ikke ved at køre træt i jobbet. Han ved godt, der ikke står nogen på spring til at tage over, hvis det en dag skulle ske, men hvorfor skulle han blive træt?

- Mit forbillede er en mand i en bueskytteklub i Vejen, der er midt i 80'erne. Han kan stadig trække en bue, så jeg synes ikke, der er nogen grund til at stoppe, siger Preben Juul Larsen, der foreløbigt kun er 61 år. Han elsker stadig arbejdet i foreningen og samværet omkring bueskydningen.

Vi er godt tilpas med ikke at være flere. Det dette antal er, hvad vi kan overskue

Preben Juul Larsen, formand

Annonce

Buejagt

Personligt blev han fanget af bue-sporten, da han for mange år siden tog sin otte-årige søn Bjarke med til Skovens Dag i Klosterheden. Klinkby Bueskytteforening havde en stand, hvor man kunne prøve at skyde med bue - og her blev sønnen så grebet, at han begyndte at gå til skydning. Faderen fulgte med. Senere tog sønnen også jagttegn og samtidigt buejagttegn. Dengang var han som 16-årig den yngste buejæger i Danmark.

- Det er efterhånden blevet til, at vi begge går mere på jagt med bue end med gevær og riffel, siger Preben Juul Larsen.

Buejagten kræver nemlig noget andet. Man skal ind på 25 meters afstand af vildtet for at skyde, og det er krævende.

- Du skal helst sidde stille som en hegnspæl så længe, at du rent faktisk ligner en hegnspæl, siger Preben Juul Larsen.

Han fortæller gerne om, hvordan buejagten giver anderledes oplevelser. Toppen var den dag, da en odder satte sig tre meter fra ham for at spise en fisk. Det gør den kun, når man kan sidde stille.

I dag både far og søn buejagtinstruktører i foreningen Vestjyske Buejægere, der holder til i Ulfborg.

Annonce

Opstarten

Derfor er Klinkby Bueskytteforening en absolut mindre og hyggelig forening, hvor sporten og samværet er omdrejningspunktet. Foreningen blev oprettet i 1992, hvor en gruppe mennesker i Klinkby under en fællesspisning talte om, at det kunne være sjovt at skyde med bue og pil. Der var ikke langt fra ord til handling, og kort efter var Klinkby Bueskytteforening stiftet.

- I dag er de alle væk fra foreningen, men de fik startet noget spændende op, siger Preben Juul Larsen.

I dag er den lille klub en selvstændig forening.

- Vi meldte os på et tidspunkt ud af Bueskydning Danmark og brugte i stedet pengene til at købe grej. Vi råder derfor over foreningsbuer og egne pile, så når nye folk vil prøve at skyde, skal de bare komme. Vi har, hvad der er brug for, siger Preben Juul Larsen.

Det er også årsagen til, at foreningen kan holde et meget lavt kontingent på 180 kroner pr. halvår. Det er penge, der bruges til at indkøbe skiver, nye pile og andet materiel, når behovet opstår.

De er normalt 6-10 medlemmer i bueskytteforeningen. Men det er helt fint for formanden, Preben Juul Larsen, der gerne vil have tid til de enkelte medlemmer. Foto: Benny Gade
Annonce

Far-søn sport

Sporten er langt hen ad vejen en far-søn sport. Ofte er det sønnen, der gerne vil prøve at skyde, og så følger far ham de første par gange. Men i Klinkby Bueskytteforening står der ingen passive på sidelinjen og ser på. Faderen får også mulighed for at skyde.

- Og når først de har prøvet at skyde tre-fire gange, så fortsætter både far og søn i foreningen, siger Preben Juul Larsen.

Snart køber de egne pile, senere egen bue. Resten er historie.

Annonce

Træd aldrig frem

Bueskytteforeningen er dog også ramt af, at de unge flytter fra egnen, når de senere skal begynde på efterskole eller på uddannelse. Derfor er klubben ikke større end de 6-10 aktive medlemmer, men det gør ifølge Preben Juul Larsen ikke noget. Det giver nemlig god mulighed for at tage godt imod nye skytter.

- Og de må gerne mærke, at de bliver "nurset" de første gange, siger han.

Og skal man nå at have et samvær med hygge og snak, kan det også være godt, at man ikke er flere til de ugentlige skydeaftener i kælderen. Ofte er det unge, der kommer for at lære at skyde, men andre gange er det voksne, der skal lære at skyde for at blive buejægere. Så snart de har fået buejagttegn, skifter de til buejægerforeningen i Ulfborg. På den måde virker foreningen som fødekæde til andre, siger Preben Juul Larsen.

Personligt er han glad for klubben og det arbejde, han får mulighed for at udføre. De unge, han møder til bueskydningen, er sjældent dem, der deltager i fodbold eller anden sport. Til gengæld får de lejlighed til at styrke deres koncentration ved bueskydningen samtidigt med, at de lærer nogle spilleregler, der skal overholdes. At man for eksempel aldrig træder frem foran skydelinjen - heller ikke selv om man er en knægt med ild i r.....

- Men vi er godt tilpas med ikke at være flere. Det dette antal er, hvad vi kan overskue. Det er sjovt, når du kan lære en ny dreng eller pige noget, som andre ikke kan. Blot de øver sig, vil de bliver bedre og bedre. De får en oplevelse af, at de udvikler sig. Og så er samværet for os lige så vigtig som sporten, siger Preben Juul Larsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce