Annonce
Lokalavisen Lemvig

Forventer igen stor interesse for genbrugsmarked på havnen i Lemvig

27. juni er første mandag med genbrugsmarked på Lemvig Havn. Der bliver i alt ni mandage, hvor man har chance for at gøre et godt genbrugskøb. Arkivfoto: Allan Damgaard
Onsdag 4. maj kl. 10 åbnes der for booking af pladser til genbrugsmarkedet på havnen i Lemvig. Der er 120 pladser, og der forventes rift om dem i højsæsonen.

Lemvig: Sidste år blev Lemvig-Thyborøn Handel & Turisme nærmest kimet ned, da man åbnede for booking af pladser til genbrugsmarkedet på havnen i Lemvig, der som altid finder sted om mandagen i sommerperioden.

- Vi forventer også, at der bliver stor travlhed i år, så derfor sidder vi alle klar ved telefonerne, når vi åbner for booking onsdag 4. maj kl. 10, fortæller turist- og handelschef Mai Lindgaard.

Og "vi" er foruden Mai Lindgaard medarbejderne Tabita Sørensen og Jesper Fruergaard.

Annonce

I 2020 var genbrugsmarkedet aflyst på grund af corona-restriktionerne, men det var tilbage i 2021, og her havde arrangørerne lavet en nyskabelse: Nu skulle der bookes pladser på forhånd, hvilket betød, at kræmmerne ikke behøvede at møde megatidligt op for at "kæmpe" om de mest attraktive pladser.

- Langt hovedparten af kræmmerne har taget godt imod bookingsystemet, og vurderet ud fra forespørgslerne bliver der også i år stor interesse for at leje en plads ved markedet, siger Mai Lindgaard.

Online og telefonisk

Det er både online og telefonisk booking, der åbnes for på ovennævnte tidspunkt.

- For mange vil det være nemmest at booke online, men vi ved også, at der er mange, der hellere vil gøre det over telefonen, så derfor sidder vi selvfølgelig klar til at hjælpe dem, siger Mai Lindgaard.

Årets første mandag med genbrugsmarked er 27. juni, og der sættes punktum for årets udgave mandag 22. august.

- Vi har 120 pladser, og navnlig i højsæsonen - altså juli og begyndelsen af august - forventer vi, at der bliver rift om dem. Vi har mulighed for at lave lidt flere pladser, hvis der skulle være interesse for det, siger Mai Lindgaard.

Hovedparten af pladserne er på havnen, men der vil også - som tidligere - være enkelte på Kirketorvet.

Annonce

Mange til byen

Mange af kræmmerne kommer udenbys fra, og markedet plejer også at være noget af et tilløbsstykke med rigtig mange gæster i byen. Det plejer som regel at udløse parkeringskaos på mandagene i skolebørnenes sommerferie.

Thyborøn har også - i lighed med tidligere år - et genbrugsmarked om torsdagen. Det finder sted i juli og den første uge af august, og det er ikke så stort som Lemvig-udgaven. Her er der ingen online booking - her skal man ringe eller maile til Lemvig-Thyborøn Handel & Turisme.



Annonce
Lokalavisen Lemvig

Kendt ejendomsmægler vender tilbage til Lemvig

Annonce
Lokalavisen Lemvig

Fra ATV til budcykel: Elever ankom i kreative køretøjer til gallafest

Annonce
Lokalavisen Lemvig

HF-elever rundede skoletid af med galla

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Lemvig

Søren Agger lavede Hole-in-one

Lokalavisen Lemvig

DcH Lemvig fik sin første danmarksmester i spor

Lokalavisen Lemvig

Store bededagskvæld på Kabbel

Lokalavisen Lemvig

Ny frisør må leve de første par måneder med tildækket facade

Lokalavisen Lemvig

Fire sogne udvider samarbejde og åbner fælles hjemmeside

Lokalavisen Lemvig

Forventer igen stor interesse for genbrugsmarked på havnen i Lemvig

Annonce