Annonce
Lokalavisen Lemvig

Garnbutik popper op i Lemvigs gågade

Vibeke Bundesen har sin pop up-garnbutik i Lemvig i resten af denne måned. Foto: Allan Damgaard
Vibeke Bundesen - der til dagligt driver I Centrum i Vemb - har indrettet en midlertidig garnbutik i Vestergade i Lemvig.

Lemvig: Det var oprindeligt meningen, at Vibeke Bundesen - der til dagligt driver butikken I Centrum i Vemb - skulle have haft en pop up-garnbutik i Vestergade i Lemvig i årets første tre måneder.

Men det lavede coronaen godt og grundigt om på. Nedlukningen betød, at Vibeke Bundesen først kunne åbne sin garn-outlet tirsdag den 2. marts. Butikken ligger i det lokale, hvor den nu nedlagte tøjbutik Hashtag Tweens tidligere lå - nogenlunde over for indgangen til Kop & Kande.

- Indtil videre har jeg pop up-butikken i marts, og jeg har ikke umiddelbart planer om at føre den videre enten i dette lokale eller et andet sted i Lemvig. Jeg har jo også min butik i Vemb at passe, og jeg vil helst selv være de steder, hvor jeg har butik. Samtidig har jeg heller ikke en medarbejder til at hjælpe med at passe Lemvig-butikken efter denne måned, siger Vibeke Bundesen.

Men hun er glad for at være i Lemvig. Det har hun nemlig gode erfaringer med. I november havde hun også garn-outlet i Lemvig. Det var i den tidligere Tøjeksperten-butik længere henne i Vestergade, hvor hun delte lokalet med Sportigan.

Annonce

Kører til Vemb

- Det gik rigtig godt, og jeg fornemmer, at der er behov for sådan en garnbutik her i Lemvig. Men jeg sælger også garn i min butik i Vemb, og desuden har jeg en webshop med garn. Jeg oplever, at en del gerne kører fra Lemvig til Vemb for at købe garn og måske også handle i byens andre butikker, siger Vibeke Bundesen.

Hendes Lemvig-butik har åbent alle dage på nær onsdag og søndag.

- Jeg får løbende nye ting i pop up-butikken i Lemvig. Jeg kommer til gengæld ikke til at gøre så meget ud af butikkens indretning, nu hvor jeg kun skal være her en måned. Selve indretningen kunne godt være lidt flottere, erkender Vibeke Bundesen.

De seneste år har interessen for at strikke og for at lave håndarbejde i al almindelighed været stigende, og det er Vibeke Bundesen klare indtryk, at interessen kun er blevet forstærket under corona-nedlukningen, hvor mange har behov for hjemlige sysler.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce