Annonce
Lokalavisen Lemvig

Giv de vilde blomster en chance

Der er stor forskel på, hvor græsklipperen har kørt, og hvor den ikke har kørt. Alligevel vælger mange at køre en tur med plæneklipperne i rabatten uden at være opmærksom på grøftekantens flora Foto: Benny Gade
Annonce

Klumme: For 50 år siden var der mange blomster i grøftekanterne. Så mine tre km til fods, hjem fra skole, kunne tage rigtig lang tid. Når jeg kom hjem med en fin lille buket, kom min mor med en vase. Og så lærte hun mig blomsternes navne: cikorie, kællingetand, bellis, snerle, smørblomst og mine yndlingsblomster: Klokkeblomst og gul snerre. Navnene havde min mor lært, da hun gik i skole, mens man endnu gik op i botanik. Eleverne lavede endog en lille samling af pressede blomster, et herbarium. Min mors herbarium eksisterer endnu!

Min mormor var også rigtig glad for vilde blomster – men når hun kom hjem med en markbuket, blev hendes mor vred og skældte ud - Pigebarnet skulle ikke komme slæbende med sådan noget ukrudt! For 100 år siden gav det mening, for ukrudtet var fjenden, der tog lys og næring fra de dyrkede planter. Og der var mange munde der skulle mættes. 75% af afgrøderne blev brugt til foder til kvæg og heste. Det var inden, man brugte traktorer, kunstgødning og pesticider.

Annonce

Effektiviseret

Men landbruget blev effektiviseret. Vi kom ind i EU, hvor man blev så gode til at producere fødevarer, at der blev overskud. Derfor blev tvungen braklægning af marker indført i 1992. Her måtte ikke dyrkes afgrøder. Da ordningen ophørte, lå 90.000 ha i Danmark brak. Mange af disse marker havde et stort blomsterflor, og masser af insekter. -Især hvis de blev afgræsset om vinteren. Fra 2008 blev de fleste marker igen opdyrket, og blomsterne blev forvist til grøftekanterne. Men mange levesteder og fødegrundlaget for et væld af insekter og fugle forsvandt.

Annonce

Græsørkner

Men heller ikke i grøftekanterne kunne blomsterne være i fred. Min barndoms forjættede grøftekanter blev med tiden forvandlet til kedelige græsørkner. Først skulle der lægges el-kabler, siden vandledninger. Når der var gravet, blev det hele udjævnet. Der blev sået græs, og alle de smukke blomster forsvandt! Og i stedet for at slå hø i vejkanten, blev græsset liggende, når det blev klippet.


Selvkørende plæneklippere og havetraktorer er blevet hvermandseje. Og flere og flere slår, ikke blot græsset i egen have, men hele grøftekanten, og måske naboens med

Nina Svanborg, Får til Kanten


I dag slås vejkanterne af hensyn til trafiksikkerheden. Men selvkørende plæneklippere og havetraktorer er blevet hvermandseje. Og flere og flere slår, ikke blot græsset i egen have, men hele grøftekanten, og måske naboens med. Så de vilde blomster, der måtte have kæmpet sig op gennem græsset, får aldrig lov at sætte blomster og frø. Græsset derimod, bliver kun stærkere af at blive slået.

Annonce

Meld ind

Heldigvis er der blevet stor opmærksomhed på, at de vilde planters levesteder er truede. I Lemvig kommune har man indledt et samarbejde mellem Danmarks Naturfredningsforening og kommunens vej- og parkafdeling om at tage vare på grøftekantsstrækninger med blomster. Det skal sikre, at grøftekanterne bliver slået / ikke slået på de helt rigtige tidspunkter. Og alle er velkommne til at melde ind til DN, hvis man ser en vejststrækning der skal tages vare på.

Og måske skulle skolebørnene igen have botanik på skoleskemaet? – Jeg tror det er lettere at passe på planter, som man kender ved navn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Lemvig

Stilhed og pølser

Annonce