Annonce
Lokalavisen Lemvig

God service hitter i turistbranchen

Projektchef Karin Juul Jensen fra Destination Nordvestkysten er på besøg i Sneglehuset i Thyborøn for at vise materialet til forpagter Ken Koustrup. Pressebillede
Destination Nordvestkysten sætter med en service-sommerpakke fokus på gæsteservice hos blandt andet de unge i forreste linje i sommerlandet.

Thyborøn: Hos Sneglehuset i Thyborøn er gæsteservice både en selvfølgelighed og en helt intuitiv handling for Ken Koustrup, der forpagter Sneglehuset sammen med sin kone.

Destination Nordvestkysten, der blandt andet dækker Lemvig Kommune, sætter med en service-sommerpakke fokus på gæsteservice hos blandt andet de unge i forreste linje i sommerlandet. Det oplyser destinationen i en pressemeddelelse.

For at yde god gæsteservice er det ikke nødvendigt at opfinde den dybe tallerken, mener Ken Koustrup.

Annonce

- Vi er jo drevet af begejstring, og hos os har vi en regel om, at uanset, hvem du er, så skal du føle dig velkommen, og det er også det, vi giver videre til nye medarbejdere her, siger han.

- Det handler jo i virkeligheden bare om at behandle den enkelte gæst, som var gæsten den eneste, der var her. Det gør vi - også selvom det måske betyder, at nogle andre gæster må vente lidt. Vi sørger jo for, at de ved, at vi har set dem og kommer til dem, siger han.

Den strategi virker, konstaterer de i Sneglehuset, hvor Ken Koustrup vurderer, at i omegnen af 10.000 gæster kommer forbi i løbet af sæsonen.

- Vi oplever tit, at folk kommer og siger tusind tak for en god oplevelse, fortæller Ken Koustrup.

Altid et aktuelt emne

Ideen med en servicepakke er fin, synes han.

- Det er et vigtigt emne, som altid er aktuelt, siger han.

- Når jeg kommer ind et sted, hvor gæsteservice bare spiller, så bliver jeg glad helt ind i sjælen, siger Karin Juul Jensen, projektchef hos Destination Nordvestkysten.

Karin Juul Jensen er medafsender på service-sommerpakken, der har et sprog og en grafik, der skal appellere til de mange nye og unge ansatte rundt om i sommerlandet. Hos destinationsselskabet står gæsteservice nemlig altid højt på dagsordenen.

- Man skal jo ikke være her i Sneglehuset ret længe for at se, hvor effektfuldt det er, når Ken tager imod gæsterne og tager sig tid til at se dem og møder hver især med en bemærkning, siger Karin Juul Jensen.

- Det viser jo, at det budskab, vi kommer med, om at det er vigtigt, at personalet er klædt ordentligt på til at møde gæsterne, er rigtigt. Ordentlig gæsteservice gør en kæmpe forskel både for gæsten og den enkelte aktør, siger hun.

Annonce

Udarbejdet en guide

Udover materialet om service har destinationsselskaberne nemlig også udarbejdet en guide, der tager udgangspunkt i, hvad turisten kan opleve i nærheden af de enkelte destinationer.

Der er også udarbejdet en ny "corona-plakat", der kan afløse den velkendte blå.

- Vi er så vant til at se den, at vi nærmest går lige forbi uden at bemærke den, siger Karin Juul Jensen.

Afløseren skal gerne blive lagt mærke til.

- Corona er jo stadig en ubuden gæst, så det er fortsat vigtigt at være påpasselig. Vi håber, plakaten kan gøre sit og samtidig give smil på læben med sin leg med dialekt, siger Karin Juul Jensen.

Annonce
Annonce
Lokalavisen Lemvig

Ny vinbutik åbner med gadefest

Annonce
Annonce
Lokalavisen Lemvig

Sognepræst står for den sidste solnedgangs-fællessang

Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Lemvig

ET4U lancerer et nyt mødested kaldet Tanken

Lokalavisen Lemvig

Bille August-film om Karen Blixen

Lokalavisen Lemvig

Rundvisning på Hotel Lidenlund

Lokalavisen Lemvig

Ganefryd i Lemvig står til at lukke - der er ikke fundet en køber

Lokalavisen Lemvig

Fiskedagen i Thyborøn er igen i år spredt ud på flere dage

Lokalavisen Lemvig

Så ruller Lemvigs bogbus igen - markeres med genåbningsfest

Lokalavisen Lemvig

Solvej giver koncert på Turskær

Lokalavisen Lemvig

Aftentur til Kabbel-fredningen

Lokalavisen Lemvig

Tidligere ejer klippede den røde snor til Tuskærs nye flisegang

Lokalavisen Lemvig

Organist-jubilæum kan nu fejres

Lokalavisen Lemvig

Thyborøn går også i blomsterbuketter

Lokalavisen Lemvig

Hun har tegnet og malet 111 af Fjaltrings huse

Lokalavisen Lemvig

Mindeord om Gudmund Jensen

Lokalavisen Lemvig

Ren afslapning på Kirketorvet: Byens grønne oase

Lokalavisen Lemvig

Friluftsgudstjeneste med søndagens flotteste altertavle

Lokalavisen Lemvig

"Bibliotekarens bedste": Spændende ferielæsning til børn og unge

Lokalavisen Lemvig

Lemvig-dreng udgiver skæbneberetninger

Lokalavisen Lemvig

Dansk film og animationsfilm i Bio-Huset

Lokalavisen Lemvig

Krabbes Begravelsesforretning har fundet den perfekte placering i Lemvig

Lokalavisen Lemvig

Billetter rives væk til revy

Lokalavisen Lemvig

Solgården og Søparken i Lemvig: To nye pavilloner til glæde for beboere og pårørende

Annonce