Annonce
Lokalavisen Lemvig

God sommer på Museet for Religiøs Kunst

Museumsdirektør Christine Løventoft - der her ses i sidste års 25 års jubilæumsudstilling - kan konstatere, at Museet for Religiøs Kunst  har haft mange børn blandt sommerens gæster. Arkivfoto: Morten Stricker
Annonce

Lemvig: Museet for Religiøs Kunst i Lemvig har haft en rigtig god juli - ganske om de fleste andre museer i landet.

- Der kom lidt over 2000 gæster, hvilket er lidt mere end sidste år, der ellers var et godt år for museet, da vi havde den store Peter Brandes-udstilling, fortæller direktøren for Museet for Religiøs Kunst, Christine Løventoft.

Publikumssammensætningen har i år været anderledes, idet der har været flere børnefamilier end tidligere, hvilket nok skyldes de mange danske turister, som er blevet i Danmark.

Museet på Strandvejen har også været med i halv entré-ordningen, således at en billet i skolernes sommerferie kun kostede 37,50 kroner for voksne.

Annonce

Flere børn

- Det betyder, at der har været flere børn, og derfor var vi glade for, at vi har fået lavet en børneapp. og aktivitetsark som noget nyt i år, siger Christine Løventoft.

Den største forandring for museet er de mange gruppebesøg, som næsten helt har været fraværende i år.

- Så set i det lys er det ekstra positivt, at besøgstallet i sommeren alligevel var så godt, siger direktøren.

Annonce

Kompensation

Museet for Religiøs Kunst har dog blødt i foråret, hvor det var lukket, men museet har modtaget delvis kompensation for tabt entré fra Jysk Energis specialpulje og kompensation for faste driftsomkostninger fra Slots- og kulturstyrelsens pulje. Omsætningen i café og butik er faldet betragteligt i år.

Museet har skubbet en særudstilling fra august 2020 til januar 2021, så derfor har det kunnet styre udgifterne i de mildest talt uforudsigelige tider.

Vores frivillige har taget godt imod alle de forandringer og nye krav om f.eks. mundbind ved servering i caféen. Så vi er situationen taget i betragtning ved godt mod, siger Christine Løventoft.

Annonce
Annonce
Lokalavisen Lemvig

Klumme: Golden Moments

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce