Annonce
Lokalavisen Lemvig

Græs - den oversete natur

Det hedder faktisk hundegræs, hvad enten hunden går i græsset eller ej. Forklaringen på navnet fremgår af Karen Seierøe Barfods klumme i denne uge. Foto: Karen Seierøe Barfod
Annonce

Klumme: Ude på heden vifter blåtop og bølget bunke, og i vejkanten letter hundegræsset ben.

Græs kan betragtes som almindeligt græsplænegræs, som underlag for leg og fodboldspil, som grønne felter i parken mellem træer og blomsterbede, som noget ubetydeligt, kedeligt, eller ligegyldigt. Men det er der ikke noget natur, der er.

Når først der åbnes op for fortællingerne, undersøgelserne og interessen, så kommer selv de visne stumper i mosen til at indeholde interessant og vigtig viden.

Ugens Klumme i Lokalavisen

Ugens klumme kan du hver uge finde her på side 2 under logoet ”På den anden Side”. Panelet består af 10 skribenter – fem inden for det kulturelle område, fem inden for natur - der på skift vil behandle et aktuelt emne. Listen over skribenter ser således ud:

Karen Barfod (natur)

Klavs Weiss (kultur)

Michael Madsen (natur)

Sofie Sidelmann Yderstræde (kultur)

Nina Svanborg (natur)

Mette Lund Andersen (kultur)

Henning Juhl Christensen (natur)

Lise Faurschou Hastrup (kultur)

Jens Hedevang (natur)

Helle Langer (kultur)

Græsset kan blive fortalt, som Inger Christensen skrev det i sine efterladte papirer - "som var mit sind lidt græs, der blev fortalt", og dermed få betydning. Græs forekommer over hele verden, og der er omkring 10.000 græsarter i alt, hvor mange er vigtige som afgrøder i form af for eksempel majs, ris og kornsorterne.

Græsserne er basis for mange mennesker og dyrs livsgrundlag, både de store drøvtyggere, men også de spidse græstæger, nogle jordrugende fugle og hele den artsrigdom, enhver biotop kan fremvise.

Man kan kende græsserne fra siv og andre grønne strit-stænglede gevækster ved at græsserne har "knæ" på stænglen. Herudover kan man se på aksene, på bladene og bladskederne, når arten skal bestemmes.

Der er kun ca 130 græsarter i Danmark, så nogle af dem, måske de mest spektakulære, de mest almindelige eller dem med de nemmeste navne kan man godt lære. Som det kraftige hundegræs, hvor små-aksene falder vandret ned – som en hund der letter ben.

Eller den bølgede bunke, der sender et gyldent skær hen over heden og har bølgede stængler hvor småaksene har siddet.

Karen Barfoed er fast klummeskribent på Lokalavisen i Lemvig. Foto: Morten Stricker

Det kan være fint at standse op, og se på græsserne i grøftekanten. Tage et strå mellem tænderne som en hyrdedreng og lære børnene at fløjte i et græsblad. Så kan man ligge der på ryggen og se op mellem stråene på skyerne, der driver forbi. Og lave ingenting.

Som Dronningen sagde i sin nytårstale. Prøv at gøre noget unyttigt.

Annonce
Annonce
Lokalavisen Lemvig

Klumme: Golden Moments

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce