Annonce
Lokalavisen Lemvig

Håndbold og fodbold i Team Tangen

Alle ungdomshold i Harboøre og Thyborøn i håndbold og fodbold samles nu i Team Tangen. Privatfoto
Harboøre IF og Thyborøn Fritid slår ungdomsrækkerne sammen til Team Tangen
Annonce

TANGEN: Efter flere overvejelser, møder og samtaler på kryds og tværs har Harboøre IF og Thyborøn Fritid valgt at slå ungdomsholdene i både håndbold og fodbold sammen under navnet Team Tangen.

- Vi har set på antallet af børn, der er i foreningerne, samt antallet af børn, der vil komme til over de næste fire-fem år, siger de to bestyrelser i en fælles udmelding.

Der har altid været en kamp om Tangen, hvor ærkerivalerne fra Thyborøn skulle stå distancen mod ærkerivalerne fra Harboøre. Det har været en god kamp, da det har givet mange gode snakke og godmodige drillerier i skolen, på arbejdspladsen og hvor man nu ellers lige mødes. Der har altid været nerver på, og temperamentet har været på kogepunktet, når der skulle spilles kamp i både håndbold og fodbold.

Den rivalisering blev lagt på hylden for flere år siden i ungdomsrækkerne, da en del af holdene blev slået sammen under Thyborøn IF/Harboøre IF i fodbold og Team Tangen i håndbold. Nu er tiden inde til at udvide samarbejdet. Det indebærer, at fra efteråret 2019 er alle ungdomshold slået sammen under Team Tangen.

- Målet er, at vi nu kan tilbyde både håndbold og fodbold i alle årgange, hvilket har været svært de sidste år. Det er et samarbejde, som vi ser et kæmpe potentiale i, og begge bestyrelser er meget positive omkring samarbejdet.

- Vi håber og tror på, at det bliver taget godt imod af såvel forældre, trænere og børn i vores to byer. Vi glæder os rigtig meget til at tage hul på den kommende sæson, hvor vi også spiller i en ny fælles trøjefarve. Denne præsenteres på infomødet, der afholdes i Harboøre hallen den 17. juni kl 19.00.

Vi håber på at se rigtig mange spillere, forældre, trænere og andre interesserede til mødet, hvor der uddybes, hvilken betydning samarbejdet har for netop dig og dit barn.

Der inviteres til informationsmøde om det nye samarbejde, hvor den nye trøjefarve også præsenteres. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce