Annonce
Lokalavisen Lemvig

Her henter skoleklasser i Vestjylland gratis genbrug til projekter

Skoler, institutioner og uddannelsessteder i Holstebro, Lemvig, Skive og Struer Kommune har nu gratis adgang til materialer, som andre smider ud - det kunne for eksempel være gamle barnevogne til at bygge sæbekassebiler af. Privatfoto
Skoler, institutioner og uddannelsessteder i Holstebro, Lemvig, Skive og Struer Kommune har gratis adgang til genbrug.
Annonce

Vestjylland: Hvis en skoleklasse gerne vil bygge for eksempel sæbekassebiler, kan det være svært at få samlet mange barnevognsstel, hjul på aksler eller lignende til at bygge af. Eller måske har en klasse lyst til at bygge en dome af cykelhjul, men hvor skaffer man rigtig mange cykelhjul? Børnehavernes sandkasse kan måske også bruge små kasseroller, pander, grydeskeer og skåle - eller måske skal der bygges en lydvæg til et lydstudie i ungdomsklubben?

Uanset hvilket projekt, der er tale om, kan skoler, institutioner og uddannelsessteder i Holstebro, Lemvig, Skive og Struer Kommune få gratis adgang til materialer, som andre smider ud. Det sker gennem Nomi4s' Skoletjeneste, der i år har hele to lagre med genbrugsmaterialer, som skoler, børnehaver og uddannelsesinstitutioner frit kan hente fra.

Har børnehaven brug for legetøj til sandkassen, kan det også hentes hos Skoletjenesten hos Nomi4s. Privatfoto
Annonce

Klar til skolestart

- Vi er klar her ved skolestarten i august og glæder os til at bidrage med brugte materialer og inspirere de kommende generationer til at genbruge og på den måde understøtte kreativiteten og den cirkulære økonomi, skriver Nomi4s' Skoletjeneste i en pressemeddelelse.

De to lagre er placeret i henholdsvis Skive på Kåstrupvej 20 og ved Affaldscentret på Hjermvej 19 i Holstebro. Man kan bestille genbrugsmaterialer via hjemmesiden www.nomi4s.dk, men man er også velkommen til et besøg og se, hvad der er på lager af forskellige genbrugsmaterialer.

Sidste år lagde cirka 4.500 elever og andre interesserede vejen forbi Nomi4s.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce