Annonce
Lokalavisen Lemvig

I køkkenet kan der gøres en stor indsats for klimaet

Lise Faurschou Hastrup - der er denne uges klummeskribent - er leder af Tuskær Kulinarisk Kunst- og Kulturcenter i Fjaltring, der har Fødevarestyrelsens økologiske guldmærke inden for storkøkkener og spisesteder. Arkivfoto: Johan Gadegaard
Annonce

Klimakrisen krasser. Nogen må gøre noget.

Det handler om at tage ansvar for vores fælles fremtid. Det betyder også ansvar for nogen, der bor andre steder i verden, og ansvar for nogen, som endnu ikke er født.

Klimabelastningen fra gennemsnitsdanskerens daglige måltider er større end den samlede belastning fra personens forbrug af el, varme, benzin og diesel.

Køkkenet er derfor et virksomt sted at gøre en indsats for klimaet. Hvis vi hver især er opmærksomme, når vi køber ind, laver mad og spiser, kan vi i den grad mindske vores klimaaftryk.

I den helt enkle version handler det om at spise flere af årstidens grønsager og frugt, spise mindre kød og at undgå madspild. Den positive bivirkning, udover mindsket klimabelastning er, at det i den grad er sundere og billigere.

ALLE kan være med til at rykke for klimaet. Selv om vi tager små skridt, kan vi godt gå stærkt. Kødspisere såvel som vegetarer, fastfoodelskere såvel som sundhedsflippere kan gå madvanerne efter og gøre en indsats for klimaet.

Det rykker, når en hardcore kødspiser indfører en vegetardag om ugen. Og det rykker, når vegetaren dropper eksotiske frugter til fordel for dansk dyrkede. Det rykker, når haveentusiasten spiser sin skvalderkål i stedet for at sprøjte den. Det rykker, når bilisten tager cyklen til bageren. Det rykker endnu mere den dag, vedkommende selv bager sit brød. Og et ryk mere, når han eller hun sørger for, at hele brødet bliver spist eller bliver forvandlet til ymerdrys, før det mugner.

For 10 år siden udgav jeg en bog i kølvandet på FNs klimakonference COP15 i København. Bogen hedder "Økologiske Fodspor på Køkkenbordet" og handler om at spise sundt, miljøgavnligt og klimavenligt.

Det var lidt vildt dengang at tro på, at firmaer, kantiner og skoler ville indføre en kødfri dag om ugen, at varer, der er gået over dato i butikkerne, ville kunne distribueres videre til hjemløse og andre trængende, at plastikposer skulle forbydes, så danskerne konsekvent ville bruge indkøbsnet, og hvad ellers jeg fabulerede om dengang.

Men her 10 år efter må jeg med glæde konstatere, at det ikke kun er nogle få mennesker der med Paul McCartney og familie kæmper for Meatfree Monday, men at masser af kantiner landet over er stolte over at fastholde en ugentlig kødfri dag.

Rigtig mange fødevarevirksomheder donerer i dag deres gode overskudsmad til hjælpeorganisationer for hjemløse og socialt udsatte. For nylig hørte vi, at regeringen fra 1. januar 2021 har gjort det forbudt at udlevere gratis bæreposer, som ikke kan genbruges.

I Lemvig får vi et Klimatorium, et videns-, forsknings- og læringscenter med fokus på klimaindsats og bæredygtighed og Lemvig Gymnasium bliver det første i landet, som har en klimalinje.

Hurra for det! Selvom vi tager små skridt, kan det godt gå stærkt - for nogen, det er os!

Klummeskribenter

Ugens klumme kan du hver uge finde her på side 2 under logoet ”På den anden Side”.

Panelet består af 10 skribenter – fem inden for det kulturelle område, fem inden for natur - der på skift vil behandle et aktuelt emne. Listen over skribenter ser således ud:

Karen Barfod (natur)

Sofie Sidelmann Yderstræde (kultur)

Michael Madsen (natur)

Mette Lund Andersen (kultur)

Nina Svanborg (natur)

Lise Faurschou Hastrup (kultur)

Henning Juhl Christensen (natur)

Helle Langer (kultur)

Jens Hedevang (natur)

Klavs Weiss (kultur)

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Lemvig

Stilhed og pølser

Annonce