Annonce
Lokalavisen Lemvig

Indre Mission i Lemvig lukker ned for sine aktiviteter resten af året

Søren Hoffmann Iversen, der er formand for Indre Mission i Lemvig, oplyser, at alle møder og klubaktiviteter i Klippen aflyses resten af året. Foto: Allan Damgaard
Annonce

Lemvig: De stærkt stigende smittetal og udvidelsen af de lokale nedlukninger får nu Indre Mission i Lemvig til at lukke ned for sine fællesskaber og aflyse møder og klubaktiviteter resten af året i Klippen i Østerbrogade.

Det oplyser formanden for Indre Mission i Lemvig, Søren Hoffmann Iversen, i en pressemeddelelse.

Fra fredag den 11. december kom blandt andre Lemvig Kommune med i de skærpede coronarestriktioner.

- Det ændrer ikke ved de retningslinjer, som gælder for kirker og missionshuse, men som følge af myndighedernes kraftige opfordring til at reducere alle sociale aktiviteter til et minimum, anbefaler Indre Missions daglige ledelse, at alle IM-fællesskaber i de berørte kommuner aflyser alle møder og fysiske aktiviteter frem til den 3. januar, skriver den lokale IM-formand og tilføjer:

- Lokalt slutter vi 100 procent op om kampen mod coronaen, så vi passer godt på hinanden frem mod jul og nytår. Coronasmitten er en alvorlig trussel mod os alle sammen, både unge og ældre, og vi er alle forpligtede til at gør vores bedste for at undgå smittespredning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce