Annonce
Lokalavisen Lemvig

Invitation til anderledes opleveser

Miniature-museet i Ferring er målet for første gåtur med Kræftens Bekæmpelses lokalafdeling. Det sker den 14. august. Arkivfoto: Benny Gade
Kræftens Bekæmpelses lokalafdeling i Lemvig startede gåturene i 2017 og har fortsat fokus på at komme rundt i hele kommunen
Annonce

LOKALT: Lidt motion, fortælling om lokale steder, samvær og hygge er i højsædet ved disse arrangementer.

- Der har været mange hyggelige gåture, siden vi startede op med dette tilbud, så derfor fortsætter vi med dem, så længe der er god opbakning, siger formand Anne Lund.

- Nogle gange har vi været heldige med vejret, men flere gange også uheldige, men deltagerne har dog taget det pænt. Det er varierende, hvor mange vi er, og det har været i spændvidden mellem 9 og 20 og alt derimellem. Der er nogen trofaste, som kommer hver gang og andre, der kommer engang imellem. Begge dele er naturligvis helt fint og et deltagerantal mellem 15 og 20 er meget passende, så det håber vi hver gang på kommer. Hvis vejret er rigtig dårligt, tager vi bestik af det, og turenes længde kan derfor variere. Vi vil faktisk rigtig gerne gå mellem 1,5 og 2 km i et tempo, der er tilpasset deltagerne. Vi synes selv, at programmet for resten af 2019 er rigtig spændende, og vi besøger nogle steder, hvor der er en del spændende fortælling også.

Annonce

Spændende ture

Det er kun turen til Thises ostelager og Bovbjerg fyr, der koster noget - og hvor der er tilmelding. Lokalforeningen giver et tilskud, så deltager prisen bliver 50 kroner pr. person.

Den første tur er den 14. august, hvor målet er Miniaturemuseet Capella, hvor der er en rigtig fin lille udstilling, og indehaveren fortæller, hvorfor hun har valgt netop dette med miniaturer. Senest har hun fået model fra Damernes Magasin.

- Vi går en tur og håber på bedre vejr, end sidst vi var i Ferring. Madpakken spises ved borde i det fri – eventuelt under overdækning ved Jens Søndergård Museet, oplyser Anne Lund.

I september går turen den 16. september til Fabjergstad. Geopark har netop indviet nye ruter i området.

- Vi går en kort rute, og lokale Ejner Kalhøj går med og fortæller om stederne, vi passerer. Mødestedet er købmanden i Fabjerg, hvor vi parkerer. Der er faktisk skønne steder at kigge på derude - og nok også derfor man har valgt at lave nye gåruter. Med os har vi også en anden lokal beboer, Jane Brokholm Mortensen, som også bor i Fabjergstad. Når gåturen er slut, besøger vi Jane på Fabjergstad 22. Hun har blandt andet kæledyr og noget, som man sjældent ser i privat eje – nemlig alkapaer – ses blandt andet i Ree dyrepark. Det er sjove dyr. Jane bor hyggeligt, og vi spiser madpakker ude eller inde afhængig af vejret.

- I oktober mødes vi den 9. oktober ved Thise Mejeris ostelager i Bovbjerg på adressen Gammel Damsgårdvej 6, Ferring. En lokal guide vil her vise os rundt og fortælle. Dette besøg varer ca. 1 time. Bagefter går vi en tur ved Bovbjerg og ser på havet, inden vi går ind på Bovbjerg fyr og får serveret lækker frokost tilberedt af lokale råvarer.

Til denne tur er der sidste tilmelding den 6. oktober.

Lokalforeningen giver tilskud til denne tur, men der er en egenbetaling på 50 kr. pr. person plus drikkevarer for frokosten og incl. besøget på ostelageret.

- Den sidste tur er i november, hvor vi den 27. november mødes ved havnefoged Svend Åge Lauritsens kontor Havnegade 14. Vi går en tur på havneområdet, og Svend Åge fortæller om havnen både før og nu. Der er jo sket rigtig mange ting gennem de seneste år. Efter gåturen finder Svend Åge spiseplads inden døre til vores madpakkeseance.

Lokalforeningen glæder sig meget til turene og ser frem til deltagelse for at få spændende oplevelser, samvær med andre, hygge, lidt at spise, synge og snakke sammen.

- Klip endelig annoncen ud og hæng den på opslagstavlen så I husker datoerne siger Anne Lund, som glæder sig rigtig meget til turene og samværet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce