Annonce
Lokalavisen Lemvig

Jeg skreg af grin da jeg blev tilbudt job i Vestjylland

Direktør / Leder af FMC-Cheminova på Rønland Jakob Kyllesbech. Foto: Benny Gade
Jakob Kyllesbech er direktøren for det hele, men det har en pris. Mens han passer arbejdet i Vestjylland, er familien blevet boende på Sjælland

Rønland: Jakob Kyllesbech husker stadig den dag for godt fire år siden, da han blev ringet op af en headhunter.

- Jeg var ved at skrige af grin, da jeg første gang blev spurgt, om jeg var interesseret i jobbet her på stedet, for hvad skulle jeg dog på en virksomhed i Vestjylland? Men da jeg var færdig med at grine, så syntes jeg jo også, at det lød sindssygt spændende, siger Jakob Kyllesbech.

Og så gik han i tænketank for at overveje sin fremtid.

Annonce

Tilbuddet gjaldt en stilling som leder af fabrikken på Rønland, der var opkøbt af amerikanske FMC. De havde brug for en leder, der kunne lave en "turn-around" på hele virksomheden. Der skulle styr på sikkerheden, på økonomien og på produktionen.

- Det er ting, jeg har lavet før, siger Jakob Kyllesbech, der ikke blev afskrækket af udfordringerne - men netop så dem som en attraktiv udfordring.

Prisen

Men han frygtede for sin familie. Han og hustruen Astrid samt deres fem, sammenbragte børn - alle piger - bor i dag i Roskilde på Sjælland. Jakob Kyllesbech havde et godt job hos Ferrosan Medical Device som produktionsdirektør, men han var også tiltrukket af tilbuddet fra FMC. Jakob Kyllesbech er uddannet civilingeniør med speciale i teknisk kemi, og nu tilbød én af landets største, kemiske virksomheder ham et attraktivt job med mulighed for at bringe hele sin viden i spil.

- Jeg kendte på forhånd Cheminova. For mange år siden var jeg på studietur til fabrikken og tænkte allerede dengang, at her ville jeg gerne arbejde. Derfor var det en kemivirksomhed og en produktion, hvor jeg dårligt kunne sige nej, siger han.

Men stillingen ville også have en pris. Jakob Kyllesbech har allerede to, forliste ægteskaber i bagagen, så han havde brug for at sikre sig, at den nuværende hustru og familien iøvrigt bakkede op.

- Jeg fik tilsendt noget materiale og snakkede det igennem med min kone. På det tidspunkt var der stødt børnebørn til familien, hvilket lagde en dæmper på Astrids lyst til at rykke med. Derfor aftalte vi at forsøge en løsning, hvor vi pendler i weekenderne, og det ser ud til at virke for os, siger Jakob Kyllesbech, der har fejret kobberbryllup med sin nuværende hustru.

Annonce

Pendler

Derfor bor han til daglig i Holstebro, men så snart han om fredagen kan holde fyraften, sætter han sig i bilen og kører hjem til familien i Roskilde. Han sørger for at have ryddet skrivebordet for opgaver, inden han sætter sig i bilen, og derfor er han helt koncentreret om samværet med familien hen over weekenden.

- Jeg prioriterer, at vi ses hver uge, siger han.

Det betyder til gengæld også, at han kan koncentrere sig om stillingen som fabrikschef på Rønland på hverdagene. Her løber arbejdsdagene jævnligt op i både både 10 og 12 timer.

- Jeg møder ofte på arbejde klokken 7 om morgenen, og så forsøger jeg at have opgaverne fra hånden, inden jeg kører hjem til Holstebro, siger Jakob Kyllesbech.

Annonce

Jeg har en last ...

Derfor er det ofte ud på aftenen, inden han kommer til Holstebro. Så skal han nå at snakke med familien, inden han blot kobler af - enten foran fjernsynet, eller foran spillemaskinen.

- Jeg har jo en last. Jeg spiller gerne Fifa på X-box, siger Jakob Kyllesbech.

Den amerikanske ledelse af FMC har også fået øjnene op for den arbejdssomme fabrikschef på Rønland. Da FMC samlede sit europæiske hovedkvarter i Geneve, blev Jakob Kyllesbech administrerende direktør for hele FMC Danmark. Det betyder, at udviklingsafdelingen i Hellerup nu igen er underlagt direktøren på Rønland, der sammenlagt har fået omkring 400 mand under sig.

Direktøren

Jakob Kyllesbech er 51 år og stammer oprindelige fra Hundige på Sjælland.

Han er vokset op i en familie, hvor faderen var smed og moderen arbejdede i systue. Han var enebarn og den første i familien, der kom på både gymnasium og formåede at læse videre.

I dag er han uddannet civilingeniør med speciale i teknisk kemi. Han har en fortid i flere virksomheder som for eksempel:
F.L. Schmidt: rejste rundt og hjalp med at starte cementfabrikker i både Brasilien, Tyrkiet, Irland, Ægypten med flere.

C. P. Kelko: arbejdede med udvikling af tilsætningsstoffer til fødevarer.

BASF:- arbejdede med vitaminpulver, der blev tilsat fødevarer.

Haldor-Topsøe: arbejdede med produktion af katalysatorer til lastbiler.

Topsync: arbejdede med ultrarent silicium til elektronikindustrien

Ferrosan Medical Device: Produktionsdirektør

Men han kan lide udfordringerne og at arbejde. Derfor har han ikke noget imod de lange arbejdsdage, men han er dog forsigtig med at tage nye opgaver på sig. Han har et par bestyrelsesposter i henholdsvis Dansk Industri MidtVest samt i Procesindustriens bestyrelse. Det er naturligt for ham at deltage i de to fora.

- Men der ud over går det heller ikke med flere bestyrelsesposter. Der går rigeligt med tid her på Rønland, siger Jakob Kyllesbech.

Annonce

Loyale medarbejdere

Det har været en stor opgave at vende skuden og især få sikkerheden blandt medarbejderne helt i top, men det er lykkedes. Jakob Kyllesbech roser ikke mindst medarbejderne for at have trukket det store læs, når der har været behov for at ændre på procedurerne.

- Vi er jo en kemivirksomhed, der har stor betydning for både mennesker og miljø. Derfor skal produktionen foregå på en ordentlig måde, og det kan ikke gradbøjes. Det er ikke blot min, men også FMC's ideologi. Kan vi ikke leve op til sikkerheden, så stopper vi produktionen indtil vi kan leve op til dem, siger Jakob Kyllesbech.

Jeg har aldrig tidligere arbejdet med kolleger, der er så dedikerede til deres arbejdsplads. Både deres evne til at kæmpe og viljen til at omstille sig har imponeret mig dybt

Jakob Kyllesbech, adm. direktør for FMC Danmark

Evnen blandt medarbejderne til at omstille sig er til gengæld noget, der har imponeret direktøren.

- Jeg har aldrig tidligere arbejdet med kolleger, der er så dedikerede til deres arbejdsplads. Både deres evne til at kæmpe og viljen til at omstille sig har imponeret mig dybt. Desuden er de loyale og bliver længe i deres arbejde - måske også i en erkendelse af, at græsset ikke altid er grønnere et andet sted. Det har været én af hjørnestenene i forhold til det, vi skulle igennem for at dreje virksomheden. Vi er virkelig lykkedes med at forandre vores kultur indenfor sikkerhed, siger Jakob Kyllesbech.

Annonce

Roser

Det er også noget, som virksomheden har høstet mange roser for hos de amerikanske ejere.

- Vi havde for nylig besøg af den øverste CEO (administrerende direktør. red.) inden for FMC. Han sagde, at han aldrig tidligere har oplevet et site af vores størrelse forandre sig så hurtigt, siger Jakob Kyllesbech.

Jakob Kyllesbech har siddet for bordenden af mødelokalet de seneste fire år, men han har mange roser til medarbejderne for deres vilje og evne til at samarbejde. Foto: Benny Gade

Forandringerne er ikke overstået, for fabrikken er ved at omstille en del af produktionen til at fremstille et nyt ukrudsmiddel, Bixlozone. Det er udviklet af FMC og bliver allerede fremstillet på selskabets anlæg i Indien.

- Men der er store forventning til produktet i Europa, og derfor skal vi i gang med at fremstille det her på stedet. Vi er netop nu ved at bygge om for et trecifret millionbeløb og forventer, at vi bliver klar til at producere i slutningen af 2022, siger Jakob Kyllesbech.

Derfor er virksomheden også begyndt at tage flere medarbejdere ind i produktionen.

- Min forventning er, at vi nok skal bruge 15-20 mand flere end dem, vi har nu, siger Jakob Kyllesbech.


Annonce
Annonce
Lokalavisen Lemvig

Merete har været direktør for Kystdirektoratet i otte år - og hun trives fantastisk godt i Lemvig

Annonce
Annonce
Lokalavisen Lemvig

Fire dage med tilbud i Lemvigs forretninger

Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Lemvig

Julemanden dropper brandbilen i Thyborøn

Lokalavisen Lemvig

Nyt kunstværk på Lemvig Museum: Malet i Harboøre i 1884

Lokalavisen Lemvig

Bibliotekschefen holder af de oversete krimiperler

Lokalavisen Lemvig

Julemarked i 18b med 22 stande

Lokalavisen Lemvig

Boksere havde succes med stort stævne

Lokalavisen Lemvig

Nu kan vinterbaderne få varmen - i egen sauna

Lokalavisen Lemvig

Lars Vindstrup har taget ambitionerne fra håndboldbanen med ind i erhvervskarrieren

Lokalavisen Lemvig

Når Søren Peter ikke ville til dronningen måtte dronningen besøge Søren Peter

Lokalavisen Lemvig

Sinne Eeg giver koncert i barndomsbyen Lemvig: Hotelsal egner sig perfekt til en julekoncert

Lokalavisen Lemvig

Byggeriet af Nørre Nissums musik- og kulturhus fik uventet start

Lokalavisen Lemvig

Historiker og lokal deltidslandmand fortæller om den lokale landbrugshistorie

Lokalavisen Lemvig

Direktøren for Klosterhedens Vildt: - Vi skal kunne tjene penge på en forretning som vores. Punktum

Lokalavisen Lemvig

Gymnasieelever skrev deres egne sange

Lokalavisen Lemvig

Vestjysk Bank kickstarter lokal indsamling til biografsal

Lokalavisen Lemvig

Corona sætter præg på valg: Du må tage din egen kuglepen med i stemmeboksen

Lokalavisen Lemvig

Så blev det en realitet: Ny Solbussen til udflugter og oplevelser

Lokalavisen Lemvig

eGastro udvider den fysiske butik og ansætter tre nye medarbejdere

Lokalavisen Lemvig

Maske-workshop og færøske spillemænd på Tuskær

Lokalavisen Lemvig

Det grå guld besøgte marineudstillingen og de kom langvejs fra

Lokalavisen Lemvig

Intens musikuge - Lemvig har været med i Spil Dansk i alle 20 år

Lokalavisen Lemvig

Lemvig Provstikor er klar til at sprede sangglæde igen

Annonce