Annonce
Lokalavisen Lemvig

Jubilar i Nordea: Det er de spændende opgaver der er tilbage

Jannie Anegaard Borg blev fejret med jubilæumsblomster i Nordea. Hun bor i Møborg med sin familie - en egn, hun også er vokset op på. Pressebillede
Jannie A. Borg fra Møborg har 25 års jubilæum i Nordea i Lemvig. Der er sket en stor digitalisering af bankverdenen i de 25 år, og det er de spændende opgaver, der blevet tilbage til bankmedarbejderne.

Lemvig: Jannie Anegaard Borg er nu blevet medlem af en støt voksende "klub" i Nordeas filial i Lemvig: Medarbejdere, der har været ansat i mindst 25 år i Nordea.

Jannie A. Borg kunne forleden fejre 25 års jubilæum, og nu har seks af de ni medarbejdere i Lemvig-afdelingen været ansat i Nordens største bank i mindst 25 år.

- Det er sjovt, hvordan ens egen opfattelse af tingene ændrer sig. Da jeg begyndte som elev og oplevede kolleger, der havde 25 års jubilæum, tænkte jeg: "Kom dog videre". Nu er jeg selv havnet i den situation at være 25 års jubilar, og jeg befinder mig særdeles godt med det. Jeg kan såmænd godt tage 25 år mere, hvis de ellers vil beholde mig så længe, siger 44-årige Jannie A. Borg.

Annonce

Nu tænker man måske, at der ikke kan være sket den helt store udvikling på "blot" 25 år. Men det er der faktisk - og bestemt også i bankverdenen.

- Der er sket en utrolig stor digitalisering. Da jeg begyndte som elev, håndterede jeg girokort og checks. Det gør man ikke længere, og det er ikke et arbejde, jeg savner. Det er de spændende opgaver, der er blevet tilbage til os bankmedarbejdere. Nu er det ene og alene rådgivning af kunderne, siger Jannie A. Borg, der rådgiver inden for både bolig, pension og investering med mulighed for at trække på specialister, når der er behov for det.

Jeg kan såmænd godt tage 25 år mere, hvis de ellers vil beholde mig så længe.

Jannie A. Borg, 25 års jubilar hos Nordea Lemvig

Det er en fordel, at en stor andel af medarbejdere i Nordea Lemvig har været der i mange år.

- Det betyder, at vi kender vores kunder godt. Mange kunder foretrækker at have den samme rådgiver i mange år, siger Jannie A. Borg.

Hun begyndte sin bankuddannelse i Thisted-afdelingen. Det var i 1996, hvor Unibank endnu ikke var blevet til Nordea - det skete i 2001. I foråret 1998 flyttede hun til afdelingen i Bækmarksbro, hvor hun er opvokset. Hun er født i Horsens, og hun var otte år, da familien flyttede til en nedlagt landbrugsejendom på Bækmarksbroegnen.

Var filialdirektør

- Det var fint at komme til Bækmarksbro-afdelingen. Jeg var også i afdelingerne i både Thyborøn og Lemvig, inden jeg vendte tilbage til Bækmarksbro-afdelingen som filialdirektør. Men det var kun ganske kort. Så blev filialen i Bækmarksbro nedlagt. Det var i 2009. Her var vi nede på tre medarbejdere, og det er for lidt til at drive en afdeling, siger Jannie A. Borg, der i 2009 flyttede til Lemvig-filialen, hvor hun har været siden.

Hun har oplevet en Lemvig-afdeling med 30 medarbejdere, så det er noget af et spring ned til dagens ni medarbejdere. De sidder til gengæld i fine lokaler i Ågade, hvor pladsen er bedre afstemt til antallet af medarbejdere i forhold til de tidligere banklokaler i Vestergade, hvor der efterhånden var blevet rigtig god plads mellem skrivebordene.

Mens bankmedarbejdernes opgaver - som nævnt tidligere - er blevet mere spændende som følge af digitaliseringen, så har det ifølge jubilaren også haft en positiv betydning for mange af kunderne.

Annonce

Får et godt indblik

- Mange af vores kunder sidder i dag selv med betaling af regninger og budgetlægning, og det giver dem et godt indblik i deres økonomi, siger Jannie A. Borg.

Hun har selv mange kunder fra Bækmarksbro-området.

- Det handler om at skabe tillid og relationer mellem bank og kunder. Den evne skal man have som bankmedarbejder. Jeg valgte nok branchen, fordi jeg som udgangspunkt var god til tal, men det menneskelige spiller jo en stor rolle. Vi skal hjælpe vores kunder med at realisere deres drømme, siger Jannie A. Borg.

Hun bor med sin familie i Møborg. Den tæller gemalen Kristian Borg og deres tre børn på 19, 16 og 13 år. Den ældste er lige flyttet hjemmefra, og den mellemste er lige begyndt på efterskole, så pludselig er der - i hvert fald for en stund - kun ét barn hjemme i hverdagen.

Annonce

Mere fritid

Tidligere brugte Jannie og Kristian Borg mange timer på ungdomsfodbolden i Tangsø FS. Kristian Borg var træner, mens Jannie Borg stod for forskellige praktiske opgaver. Alle deres tre børn spillede fodbold.

- Nu er de alle stoppet med fodbold, og det er vi også. Det har pludselig givet os meget fritid, som vi nyder. Vi nød bestemt også tiden med fodbold. Men nu har vi tid til noget andet, siger Jannie A. Borg.

Hun nyder blandt andet gåture på egnen og en god bog, der gerne må være en dansk eller en svensk krimi.

Annonce
Annonce
Lokalavisen Lemvig

Direktøren viser rundt på Thyborøn Havn

Annonce
Annonce
Lokalavisen Lemvig

Marineudstillingen i Lemvig trækker gæster langvejs fra: Besøgende fra 68 forskellige postnumre

Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Lemvig

Konkurs og fjernvarmerør sendte Kenneth til Lemvig som holdleder

Lokalavisen Lemvig

Brug tiden sammen i familien - blev en af Lemvig Biblioteks "læsefamilier"

Lokalavisen Lemvig

Corona-forholdsregel var medvirkende til stor succes for Krabbefestival - vi spærrer Havnegade igen

Lokalavisen Lemvig

Naturens Dag med svampejagt og en flot dal-tur

Lokalavisen Lemvig

Fotokonkurrence for børn: Kommunens sødeste kæledyr skal findes

Lokalavisen Lemvig

Litteraturkreds klar med ny sæson: Fem bøger af forfattere omkring Limfjorden

Lokalavisen Lemvig

SHS Byg overtager byggefirma på Thyholm

Lokalavisen Lemvig

Indehaveren af Restaurant Bølgen i Thyborøn: Hvis der kom en bus med 15 personer, så ansatte jeg dem på stedet...

Lokalavisen Lemvig

Sophie Byskov er særdeles godt tilfreds med sin første sommersæson i Mallemukken

Lokalavisen Lemvig

Det er seniorer der må vaske op efter dig når du er på restaurant

Lokalavisen Lemvig

Åbent hus i Klimatorium: Viser bade- og sportstøj lavet af genanvendt plastik fra havet

Lokalavisen Lemvig

Ny medarbejder stoppede efter få dage - her er den nye trio i Lemvig-Thyborøn Handel & Turisme

Holstebro Onsdag

Gratis naturoplevelser for hele familien

Lokalavisen Lemvig

Meget at glæde sig til: Lemvig Musikforening klar med det største program længe

Lokalavisen Lemvig

Dialektmanden besøger Lemvig Bibliotek: Prå-li-å-hør-her!

Lokalavisen Lemvig

Læseklubaften på Lemvig Bibliotek

Lokalavisen Lemvig

Jubilar i Nordea: Det er de spændende opgaver der er tilbage

Lokalavisen Lemvig

Skovly Økologi i Møborg er med i Sofari: Se frilandsgrisene boltre sig

Lokalavisen Lemvig

Corona-håndbold halv pris: Klub vil lokke spillere tilbage

Lokalavisen Lemvig

Nyt center fortæller om Lilleå og Storåen

Lokalavisen Lemvig

Borgerformand: Købmanden er vigtig for os

Annonce