Annonce
Lokalavisen Lemvig

Judith lukker Café Noah

Judith Ibsen har drevet Café Noah i knap fem år, men må nu lukke på grund af helbredsproblemer. Foto: A.P. Christensen
Det er sygdom, der tvinger Judith Ibsen til at lukke populært spisested på Storegade senest den 1. november
Annonce

LEMVIG: Den 10. april 2015 slog Judith Ibsen døren op til Café Noah på Storegade - et spisested, der har fået navn efter hendes første barnebarn.

Nu tvinger sygdom imidlertid indehaveren til at lukke det populære spisested senest den 1. november.

- Jeg har blandt andet nogle astmaproblemer, der sammen med de mange arbejdstimer i Café Noah giver mig så mange helbredsmæssige udfordringer, at jeg desværre på lukke Café Noah, fortæller Judith Ibsen om den aktuelle situation.

Café Noah har ellers stor succes og mange faste kunder. Det skyldes ikke mindst konceptet med at servere dagens ret fra kl. 17 - god dansk mad til en overkommelig pris.

- Vi har ofte 60-70 bestillinger på dagens ret - og langt de fleste ordrer er mad ud af huset, fortæller Judith Ibsen.

En anden eftertragtet vare fra caféen er smørrebrød.

Der er plads til omkring 40 spisende gæster på Café Noah.

- Jeg håber, at der er en anden person, der har lyst til at drive caféen videre. Judith har skabt en stor kundekreds i de knap fem år, hun har været her, siger Tommy Sig Weibel, der ejer bygningen på Storegade.

- Ved hurtig henvendelse er der også mulighed for at overtage diverse inventar, oplyser Tommy Sig Weibel.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Lokalavisen Lemvig

Nu bygger vi bro

Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Lemvig

Stilhed og pølser

Annonce