Annonce
Lokalavisen Lemvig

Julefilm, krigsfilm og klassiker

Henry Golding og Emilia Clarke i "Last Christmas".
Annonce

Lemvig: Der er både jule-film, krigsfilm og en klassiker i Bio-Huset i den kommende tid.

Emilia Clarke viser nye sider af sit talent i komedien ”Last Christmas” om Kate, der ikke kan finde sin plads i livet. Hun brokker sig over alt i tilværelsen og træffer konstant de forkerte beslutninger iklædt bjælder på skoene og alfekostume, som hendes job kræver hun har på.

Men så møder hun den fantastiske Tom (Henry Golding), og kan næsten ikke tro på sit eget held! Langsomt tør hun igen lukke drømmene ind og lytte til sit hjerte nu med hans hånd i hendes. Sammen går de to julen i møde med kærlighed i hjertet og mod på livet, for hvad skulle dog kunne gå galt?

Paul Feig (Brudepiger) instruerer, mens Emma Thompson, der også medvirker i filmen, sammen med komikeren Bryony Kimmings har skrevet filmens manuskript. I øvrige roller medvirker bl.a. Peter Mygind og Michelle Yeoh (Tomorrow Never Dies).

Sangeren George Michael har været med til at udvikle ideen til filmen, som er stærkt inspireret af hans juleklassiker ”Last Christmas”.

”Last Christmas” vises i Biohuset 28.11. – 3.12. kl. 17.30.

Det er nu 40 år siden, at krigsfilmen, der af mange betegnes som historiens bedste, havde premiere – Francis Ford Coppolas ”Apocalypse Now”!

Men filmen har aldrig tidligere været vist, som Coppola selv ønskede det – før nu.

Under Vietnam-krigen sendes den amerikanske efterretningsofficer Benjamin L. Willards (Martin Sheen) på en hemmelig mission. Han skal opspore og likvidere den gale oberst Kurtz (Marlon Brando), der skjuler sig dybt inde i Cambodjas jungle, hvor han har etableret sig med sin egen hær af indfødte. Det bliver en rejse gennem krigens helvede og en indre rejse til sindets afkroge.

”Apocalypse Now” er belønnet med ikke mindre end to Oscar-statuetter og nomineret til yderligere seks. Filmen har ligeledes vundet Guldpalmen, tre Golden Globes, to BAFTA-priser og utallige andre udmærkelser.

Filmen er instrueret af den femdobbelte Oscar-vindende mesterinstruktør Francis Ford Coppola (bl.a. Godfather-trilogien) og byder på en perlerække af skuespillere i form af bl.a. Marlon Brando, Martin Sheen, Dennis Hopper, Harrison Ford og Robert Duvall.

Den nye endegyldige version havde verdenspremiere i Cannes i år, hvor den høstede stående ovationer, og hvor den 40 år tidligere vandt Guldpalmen. Hen over efteråret og vinteren 2019/2020 vil den indtage biografer verden over, med helt ny og banebrydende lyd, som vil være med til at give biografgængerne den ultimative oplevelse af filmen. Der er også lagt et enormt stykke arbejde i at renovere billedet i 4K ultra-HD.

Forvent at blive blæst omkuld af Coppolas nye version, som naturligvis skal ses og opleves det eneste optimale sted: I Biohuset, hvor den vises til Danmarkspremieren 28.11. og slutter 4.12. – hver dag klokken 20.

Så er der den tredje film i "Filmperlerækken "Marianne & Leonard: Words of Love".

Leonard Cohen mødte sin norske muse Marianne Ihlen på en græsk klippeø i starten af 1960’erne. Her kæmpede den unge Cohen med sine forfatterdrømme, og Marianne kæmpede med et forlist ægteskab, alene med sin lille søn. Det blev begyndelsen til en mytisk kærlighedshistorie og et tumultarisk, men tæt forhold, der fulgte dem hele livet – og til udødelige sange som ‘So Long, Marianne’ og ‘Bird on a Wire’, da Cohen undervejs skiftede spor og blev sangskriver. Gennem gamle filmklip og interviews opruller den britiske doku-veteran Nick Broomfield den smukke og ærkeromantiske historie lige til sidste, hjerteskærende linje.

“Marianne & Leonard: Words of love” vises kun to dage, nemlig søndag den 1.12. kl. 15 og onsdag den 4.12. kl. 17.30

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce