Annonce
Lokalavisen Lemvig

Julemarked med masser af aktivitet

Jens Grøn fra Nr. Nissum Håndbryg laver en arbejdende stand på Julemarkedet i Lemvig Arkivfoto
Specialbutikker, delikatesser og arbejdende stande bliver de tre hovedområder på årets Julemarked i Lemvig Idrætscenter
Annonce

LEMVIG: Sommeren er kun lige gået på hæld, men i Lemvig Nissum Håndbold, der tidligere hed NNFH Lemvig, er man i fuld sving med at arrangere årets julemarked.

Julemarkedet finder sted hvert andet år i Lemvig, og hvert andet år er der et tilsvarende julemarked i Thyborøn.

Dette års julemarked i Lemvig Idrætscenter kommer efter planen til at skille sig markant ud fra tidligere års markeder.

- Vi har i udvalget besluttet at satse på en fordeling af udstillere på tre strenge, nemlig special butikker, delikatesser og arbejdende stande. Her kan nævnes Lemvig Garn, som vil strikke på standen, så forhåbentlig får de også besøg af en strikke-designer. Jens Grøn fra Nr. Nissum Håndbryg vil lave et bryg på messen. Vi håberogså, at vi får en frisør, negletekniker og andre med også, så der bliver en masse liv. Vi får naturligvis også besøg af julemanden, og i hans område vil der være højtlæsning, hvor bøgerne efterfølgende blive foræret til børnene, og man vil kunne få taget foto til årets julekort. Derudover arbejder vi med flere andre nye tiltag, som dog ikke er helt på plads endnu, siger Sten Buus Jensen fra udvalget.

Julemarkedet markedsføres som sædvanligt i samarbejde med Mediehuset Lemvig, men der er på dette område også indgået et nyt samarbejde.

- Vi har indgået et samarbejde med Lemvig Gymnasiums erhvervsklasse, så de kommer til at forestå al markedsføring på Instagram og Facebook. Vi håber, at det kan være med til at øge synligheden på de sociale medier og samtidig give eleverne en vigtig læring, ligesom der formodentlig også vil være nogle elever, som vil blive tilknyttet opbygning og dekorering af nogle stande, påpeger Sten Jensen.

Håndboldklubben glæder sig til Julemarkedet og håber at få fyldt to haller med spændende stande til glæde for både gæster, udstillere og Lemvig Nissum Håndbolds børneafdeling, hvortil alt overskud går.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Lemvig

Stilhed og pølser

Annonce