Lemvig: Der bliver skruet op for hyggen og højttalerne på Lemvig Bibliotek tirsdag 1. oktober kl. 19, når musikerduoen Østerdahl/Witter holder koncertforedrag.
Gennem ord, livemusik og billeder giver de to sangere et vedkommende billede af kærligheden på godt og ondt. Med ord og toner fra navne som Gasolin, Lilholt, Savage Rose og TV-2 arbejder de sig ind til en forklaring på, hvad vi skal med kærlighedssangene – og med selve kærligheden.
Billetter kan købes på biblioteket og på bibliotekets hjemmeside.
/EXP