Annonce
Lokalavisen Lemvig

Køb en buket blomster og støt Stafet for Livet

De tre blomsterhandlere i Lemvig er gået sammen om at støtte Stafet for Livet. Det er Karsten Andersen, Susanne Lund fra Gartneriet Lemvig og Dorte Westergaard Jensen (th) fra P.P. Madsen. Pressebillede
Til Open by Night i Lemvig torsdag den 29. april er der mulighed for at købe en buket blomster og støtte Stafet for Livet. Det sker i samarbejde med byens tre blomsterforretninger.

Lemvig: Vi har i Danmark en årelang tradition for at markere enhver begivenhed fra vugge til grav med en buket blomster.

En flot buket giver dog også på alle andre tidspunkter en særlig følelse hos både giver og modtager, og derfor er der en god mening i et nyt samarbejde mellem Lemvigs tre blomsterforretninger og Stafet for Livet Lemvig. Det skriver Stafet for Livet i en pressemeddelelse.

- Vi er meget glade for den store og umiddelbare opbakning fra de tre forretninger til det aktuelle samarbejde i forbindelse med Open by Night, siger Lena Birch, der er formand for styregruppen for Stafet for Livet Lemvig.

Annonce

Samarbejdet går i al sin enkelthed ud på, at alle interesserede frem til tirsdag den 27. april til midnat på Stafet for Livet Lemvigs Facebook-side kan bestille en flot buket blomster fra en af de tre forretninger. På Facebooksiden ligger der fotos af de tre valgmuligheder. Buketten afhentes så til Open by Night på Stafet for Livet Lemvigs stand.

- Buketterne koster 225 kroner pr. stk, og man støtter Stafet for Livet med et pænt beløb pr. buket. Dette særlige tilbud gælder kun i forbindelse med Open by Night, forklarer Lena Birch.

Samtidig med bestillingen skal der betales med MobilePay.

Sammenhold

De tre blomsterforretninger er P.P. Madsen, Karsten Andersen og Gartneriet Lemvig, og butiksejerne blev hurtigt enige om, at de gerne ville være en del af samarbejdet.

- Det er først og fremmest en rigtig god sag at støtte, men jeg synes også, at det er udtryk for, at vi som forretningsdrivende står sammen i Lemvig, siger Karsten Andersen.

I dagligdagen er det tre vidt forskellige forretninger med hver deres kompetencer og koncepter, og derfor vil det også være tre meget forskellige buketter, som man kan vælge mellem i forbindelse med Open by Night.

- Vi deles fint om kunderne i hverdagen, så der er også i denne forbindelse en buket til enhver smag, siger Dorte Westergaard Jensen fra P.P. Madsen.

Annonce

Skaber glæde

En flot buket blomster skaber glæde og eftertænksomhed uanset formålet, og tendensen går i retning af, at vi oftere og oftere køber en buket for blot at nyde den til daglig.

- En buket blomster sender på mange måder et godt signal, og selv om der er tre forskellige at vælge mellem denne gang, så har de dog alle én ting til fælles. De er nemlig bundet af uddannede blomsterbindere, så det er et solidt håndværk og vort valg af friske råvarer, der er brugt til formålet, siger Susanne Lund fra Gartneriet Lemvig.

Stafet for Livet Lemvig håber naturligvis på, at mange vil bakke op om dette initiativ.

- Vi ved, at mange gerne vil støtte Stafet for Livet Lemvig, og en af måderne er altså at købe en buket blomster i forbindelse med Open by Night, siger Lena Birch.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Lemvig

Ny forårsbebuder

Annonce