Annonce
Lokalavisen Lemvig

Klumme: Golden Moments

Indehaveren af JyllandsAkvariet i Thyborøn, Michael Madsen, skriver i ugens klumme om gyldne øjeblikke og et medrivende besøg af en ældre herre. Pressebillede
Annonce

Klumme: Forleden havde jeg en lang snak med en ældre herre, der havde lavet en aftale om at komme forbi mig i akvariet.

På forhånd viste jeg godt, hvad hans ærinde var, men da jeg sad over for ham, blev jeg alligevel overrasket og ekstra nysgerrig. Han udbyder guidede ture for både grupper og enkeltpersoner i Nationalpark Thy og udbyder dermed nogle af de samme oplevelser, som vi gør i JyllandsAkvariet og Seaside Safari.

Nu har han nået en alder, hvor han gerne vil overdrage hans aktiviteter og erfaringer til en anden, der kan tage over i Nationalparken. Han fortalte også, at det på ingen måde var tilfældigt, at han kontaktede os, og at han gerne ville høre mere om vores holdninger, værdisæt og syn på god service.

Han havde en klar holdning til alt, hvad vi talte om, og jeg blev mere og mere draget af hans fortællinger, efterhånden som snakken gik. Med en alder på næsten 80 år begyndte det at knibe med energien, og nu mente han, at det er ved at være tid til at give stafetten videre.

Annonce

Snakken gik lystigt

Snakken gik lystigt, og som altid, når man har en fælles interesse, er der masser at berette.

Vi havde flere ting til fælles, når han berettede om sit begivenhedsrige liv. Jeg ved det jo godt, men når det hele drøner derudaf, og den ene dag afløser den anden, så er der ikke meget tid til eftertænksomhed og store filosofiske betragtninger.

Nu sad den ældre herre foran mig og kunne fortælle, at han var nået til et punkt, hvor han var mættet af indtryk og oplevelser. Han syntes, han havde prøvet alt, hvad han kunne drømme om at prøve her i livet. Han udtrykte, at han manglede ingenting og havde ikke længere mod på nye eventyr.

Annonce

Sad som tryllebundet

Han havde virkelig også haft et begivenhedsrigt liv, set og prøvet ”alt” i naturoplevelser, jagt, fiskeri og vandring i store dele af verden. Jeg sad som tryllebundet og fulgte med i hans fortællinger. Hvor må det være fantastisk at sidde med sådan en følelse, når man vælger at trække sig tilbage.

Jeg er bestemt ikke mæt på nye eventyr og jagten på uforglemmelige naturoplevelser. Tværtimod drager det mig at få finde de oplevelser, der får én til at ønske, at tiden står stille. Det ønske har vi alle gennem vores liv. Når ens barn tager de første skridt, til deres konfirmationen, når de vil flytte hjemmefra, eller når man holder en stor fest, der bare ikke må slutte.

Annonce

Enestående øjeblikke

I naturen er der rigtig tit enestående øjeblikke og i mit tilfælde er jeg jo så enorm heldig, at jeg får lov til at dele det vi kalder "Golden Moments" i forbindelse med vores natur med rigtig mange mennesker.


Så ved både jeg og gæsterne godt, at det her er et specielt øjeblik.

Michael Madsen, indehaver af JyllandsAkvariet og klummeskribent


Eksempelvis når vi står ved havet på en UV Ravsafari og oplever ravet skylle op mellem fødderne på os, når vi sejler i Thyborøn Kanal med en flok delfiner, når vi plukker østers i Limfjorden sammen med en flok, der er rejst fra den anden side af verden for at smage lige bestemt den delikatesse.

Så ved både jeg og gæsterne godt, at det her er et specielt øjeblik. Men for mange er oplevelsen af øjenkontakt med en sæl, den første gang i et par waders eller det at være med til at tømme en ruse også et "Golden Moment".

Annonce

Føler mig heldig

Jeg føler mig helt enorm heldig over at have et job, hvor vi gavmildt deler ud af følelsen af, at NU må tiden gerne stå stille, fordi man oplever noget helt specielt i vores vidunderlige danske natur. Naturen er utrolig gavmild på oplevelser, hvis man lukker den ind i sindet og bevidstheden.

Det var derfor den ældre herre sad overfor mig forleden. Fordi han har nøjagtig den samme taknemmelighed over at have et job, hvor vi kan invitere andre med på oplevelser, der lagrer sig i sjælen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce