Annonce
Lokalavisen Lemvig

Klumme: Hvad jeg har lært under coronakrisen

Helle Langer - der er indehaver af kulturstedet 18b i Harboøre - har skrevet denne uges klumme. Arkivfoto: Johan Gadegaard

Klumme: Jeg har været i Mozambique som en ung purk og oplevede, hvordan de boede for uhyggelig lidt og samtidig var de lykkeligste mennesker.

Vi boede også meget primitivt, og dernede lærte jeg at sætte pris på varmt vand og et toilet man sætter sig på. Jeg lærte, at hårdt arbejde ikke altid er et valg men et livsvilkår for nogen, og det, jeg kalder at overleve, kalder de at leve.

Jeg lærte, at min lykke ikke findes i materielle goder men i mødet med mennesker, både dem jeg kender og dem jeg ikke kender endnu. Og som mange andre håbefulde rejsende så lovede jeg mig selv, at når jeg kommer hjem, så vil jeg værdsætte, hvor nemt vi har det.

Jeg vil prise mig lykkelig over at tømme opvaskemaskine og drikke cola med brus. Jeg vil glædes over asfalt, uhullede veje og offentlig transport som oftest kørte til tiden. Jeg vil værdsætte de små ting i livet, som jeg før havde set som en selvfølgelighed, hvor Afrika viste mig, at den selvfølgelighed ikke nødvendigvis er ulands-betinget.

Alt i alt så var min taknemmelighedskonto fyldt til bristepunktet, da vi landede i Danmark igen. Jeg boede i Aarhus, og da det værste afrikastøv var vasket af mig, så var jeg klar til at deltage i hverdagen igen med skole og arbejde.

Gled lige så stille væk

Jeg printede billederne fra turen ud, så jeg hele tiden blev påmindet om alt det, jeg havde lært. Men som mange andre rejsende der, druknede billederne pludselig i meget andet godt på køleskabslågen, og mindet blev ved mig, men læringen gled lige så stille fra mig. Fordi at hverdagen er overvældende imod flygtige rejseminder.

Man skal slet ikke være i tvivl om, at jeg lærte meget på turen, men jeg blev faktisk lidt chokeret over, hvor hurtigt det forsvandt. Efter en lille måned så havde jeg glemt alt om mirakler som opvaskemaskiner og tømte den i stedet lettere irriteret over arbejdsbyrden.

Det sidste år har jeg været på min livs coronatur (uden at ha’ haft det).

Jeg har lært, at jeg elsker at ha’ gæster. Jeg elsker, når jeg ved de i lang tid inden og kan nørde med menu og meget andet dejligt. Og jeg elsker også, når de pludselig spontant står i min dør og festen er startet.

Jeg elsker at spise nørdet, lækkert mad som andre har kokkeret. Jeg elsker selvfølgeligheden i at vi altid kan klemme en mere ind for bordenden. Den gang man stolt kunne sige, dagen derpå: ”Vi blev pludselig 15” uden at skulle undskylde efter.

Jeg elsker et godt håndtryk, at kigge et menneske i øjnene og vise ”Os to, vi er ligeværdige”. Tænk at jeg elsker det – det gør jeg.

Annonce

Skulle bare lige miste

Jeg skulle bare lige miste det for at se det. Jeg elsker, når snot bare er snot og ikke en mulig hjemmedag. Jeg elsker at mødes med kommende venner. Jeg elsker at kreanørde rundt om et langt bord med gode og dygtige folk. Jeg elsker de store fester, hvor alle har iført sig deres fineste klæder for at hylde brudeparret eller fødselaren.

Og så (som mange af jer ved) så elsker jeg koncerterne. Jeg elsker, når det lykkedes at forene publikum og musikken. Jeg elsker, når gæsterne smiler over vores standerlampehær, som vogter alt livemusik i 18b. Jeg elsker lyden af snak, inden det går løs. Jeg elsker, når vi alle synger med, fordi vi sammen har vovet at glemme manglende sangtalent og evner, fordi vi nyder fællesskabet.

Jeg har lært, hvor meget jeg elsker, ud fra hvor højt jeg savner det.

Nu står vi overfor en genåbning af landet, af spisestederne, frisørerne klipper igen, de fleste elever er tilbage, idrætten er startet op og lige om lidt må vi igen besøge landets spillesteder (har hørt om et dejligt et i Harboøre).

Skal vi ikke gi’ en telepatisk hånd på, at vi vil huske læringen, når hverdagen rammer igen? Når det hele kører stærkt, og tiden flyver.

Annonce

At skabe nye minder

Det sidste år har vist mig, at det er ikke dyre biler eller upraktiske dog smukke designsofaer vi savner – vi savner muligheden for at skabe nye minder. Måske har du ændret dit liv efter nye åbenbaringer, måske har du lyst??

Jeg ved jo ikke, hvad du har fået med dig efter corona, men jeg ved, at din erfaring drukner i hverdag, hvis du ikke holder om den. Måske skal du lave aftalerne, booke bordet, købe koncertbilletterne, invitere en mentor.. så du bliver bundet op på det.

Jeg kender ikke fremtiden og ved intet om pandemier. Men jeg tænker, at vi alle har lært noget det sidste år, så hvad har vi lært?? Hvad elsker du? Hvad har du savnet?? Skal vi ikke lade coronamindet blive mere end et flygtigt rejseminde, hvor billederne drukner i mængden af køleskabslågenoter? Er du med på det??

Det kan være, at du nu ved, at du har det præcis, som du skal ha, det, du har fat i den lange ende og alt er godt!! Så nyd det ekstra, når verden åbner og travlheden starter. Det kan være, at du gerne vil noget nyt og året med nedlukning har vist dig/jer et eller andet om livskvalitet vs. arbejdstider.

Annonce

Jeg beder dig...

Jeg har lært, hvor højt jeg elsker at samle mennesker, både på vores kultursted men absolut også rundt om et køkkenbord, alt for tæt, alt for mange – præcis som jeg elsker og savner det.

Jeg beder dig ikke om at smide alt og overtage verdensherredømmet (du må godt – jeg holder dig ikke tilbage). Men jeg beder dig kærligt om, at det, du har lært det sidste år, vil du ikke nok huske det?

Jeg har lært, hvor meget jeg elsker ud fra, hvor højt jeg savner det.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Lokalavisen Lemvig

Ny forårsbebuder

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce