Annonce
Lokalavisen Lemvig

Klumme: Nu skal vi rigtigt hygge os med en god virusfilm

Atter ruller coronaen ind over os, og folk, der hoster, snotter og ikke kan finde ud af at holde afstand er igen blevet småklamme. (Disclaimer: Jeg render selv rundt med noget hostevirus, så jeg er også klam!)

Men når vintermørket og samfundsaktiviteten sænker sig, så er der da ikke noget hyggeligere end at krybe sammen i sofaen foran en god katastrofefilm i fjernsynet, vel?

Jeg har altid holdt meget af film, serier og bøger, hvor hovedpersonerne iklædt gule beskyttelsesdragter (måske endda med en lillebitte rift i gummiet, uha!) skal løbe om kap med en dødelig virus eller bakterie, som truer med at udslette verden, som vi kender den. Så sidder man der i sin trygge boble og ser "Contagion", "12 Monkeys" eller "Outbreak", mens andre måske ser "Vild med dans".

Annonce

Burde jeg få tjekket hovedet? Begynde at gå til noget gymnastik? Spise færre E-numre? Sikkert. Men faktisk mener forskere, at os, der er fascineret af katastrofefilm og -litteratur slet ikke er helt tossede. På videnskabsmediet Videnskab.dk kan man finde en interessant artikel om emnet, hvor flere eksperter ud i menneskelige særheder udtaler sig: "Det kan måske skyldes, at vi på et underbevidst plan forsøger at erhverve os viden om den fare, vi i øjeblikket står over for," fortæller Coltan Scrivner, der er ph.d.-studerende ved Institute for Mind and Biology på The University of Chicago i USA, til Videnskab.dk.

Andre forskere har udtalt, at folk, der ser mange film om pandemier og naturkatastrofer, sandsynligvis er bedre rustet til at takle en krise i virkeligheden. Vi forsøger simpelthen via underholdning at lære noget om det, der kan slå os ihjel. For i fiktionens verden har vi allerede gennemlevet scenariet.

Jeg gør mig i hvert fald af og til tanker om, hvordan jeg ville agere hvis "det og det skete". Det er ikke noget, der gør mig deprimeret at tænke på – det gør mig derimod mere tryg. Og vores egen lokalhistorie viser, at katastrofer ikke bare er noget, der foregår ude i verden. I en novemberstorm i 1981 brød havet igennem diget ved Vrist, og beboerne måtte evakueres i al hast, mens deres huse blev oversvømmet af havet.

Jeg er ikke alene med det, forskerne kalder en "morbid nysgerrighed" – der er mange af os. Da coronaens første bølge ramte, kunne streamingtjenester verden over berette om en markant øget efterspørgsel på katastrofefilm og -serier. På biblioteket kunne vi heller ikke holde Hanne-Vibeke Holsts "Som pesten" hjemme på hylden i lang tid, og vi kan stadig mærke en øget interesse for bøger og film om pandemier og vacciner.

Når virussen har hærget i 1 time og 27 minutter på tv-skærmen, og verden enten er gået under eller har klaret skærene endnu en gang, så er det så skønt at omfavne den trygge hverdag, dappe ud og sige godnat til hønsene, give kattene mad og finde tøjet frem til endnu en forhåbentlig fredelig dag på biblioteket.


Annonce
Lokalavisen Lemvig

Bio-Huset har solgt 40 procent færre billetter på grund af corona-nedlukning

Annonce
Lokalavisen Lemvig

Nørlems sognepræst fylder 60 år: Københavneren der faldt for det vestjyske

Annonce
Lokalavisen Lemvig

FLAG Vestjylland er igen klar til at støtte maritime projekter

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Lemvig

Mozarts Requiem er udsat til efteråret

Lokalavisen Lemvig

Bovbjerg Fyr genåbner med kunstudstilling

Lokalavisen Lemvig

Stærke kvinder, fodbold og gode historier

Lokalavisen Lemvig

Apotekeren i Lemvig: Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle interessere mig for at udstille hunde

Lokalavisen Lemvig

Klassisk musik kombineret med lettere jazz

Lokalavisen Lemvig

Corona rammer populær revy: Bliver skubbet med et år

Lokalavisen Lemvig

Hør om årets bedste bøger på Lemvig Bibliotek

Lokalavisen Lemvig

Søfestival ændrer program efter afbud: Ud med Johnny, ind med Poul

Lokalavisen Lemvig

Dansk romantisk komedie blandt ugens film

Lokalavisen Lemvig

Nørre Nissum-pige blandt udstillerne på Museet for Religiøs Kunst: Dejligt at være tilbage

Annonce