Annonce
Lokalavisen Lemvig

Klumme: Sikke en sommer

Henning Juhl Christensen - der er denne uges klummeskribent - glæder sig til at se smilet hos en arbejdskammerat, der har fået ramt på en kronhjort, nu hvor jagten på de store dyr er gået ind. Arkivfoto: Mikkel Jezequel
Annonce

Klumme: Efter en almindelig dansk sommer - lig med regn og rusk -  kom det gode vejr. Det blev tørt og varmt, men alligevel ikke mere tørt end afgrøderne kom fint op.

En hektisk tid fulgte, hvor landmændene kørte næsten i døgndrift. Det lyder lidt underligt, men det har været så godt, at de faktisk ikke har klaget sig.

Hvad angår biodiversiteten her på matriklen, tror jeg, vi i år slår alle rekorder. Rådyr, harer, ræve, grævlinger, mårhunde, alm. mår, ænder, fasaner, agerhøns, duer, krager - ja jeg kunne blive ved. Der er også insekter i massevis.

Annonce

Ville blive misundelige

Jeg tror, Morten D.D. og Doktor Pjuskebusk ville blive misundelige, hvis bare de kunne se et lille hjørne af det.

I skrivende stund er vi nået til den 1. september. Jagten er gået ind, så vi jægere kan komme ud med geværet efter hjort, ænder, ræv m.m. Det er skønt at se det store smil, når en arbejdskammerat kommer og fortæller, at han ”fik” en 10-ender hjort.

Tiden er igen til at vi må fiske hummer i fjorden. De er fredet fra den 1. juli til den 1. september. Derudover skal man altid smide hummer med rogn ud igen.

Når jeg skriver om fritidsfiskeri, kommer jeg til at tænke på alt det skriveri, der har været om ”spøgelsesgarn”, altså garn, som er efterladt i fjorden. Hvem skal have skylden for det? Er det garn, som har revet sig løs og ved et uheld er blevet væk, eller er det med vilje, de får lov til at blive liggende?

Annonce

En gratis omgang

Uanset er det noget, vi som brugere af fjorden må løse i fællesskab. Hvis der går politik i det, er jeg bange for, at det ender galt. Det vil være en gratis omgang for politikerne at presse noget ned over hovedet på os.


Fjerde generation skal nu træde deres små støvler på Æ Ryltorv. Sikke en lykke at være vidne til.

Henning Juhl Christensen, klummeskribent


Ikke som når jeg tænker på snakken om giften ved Høfde 42. Så er de knap så hurtige på aftrækkeren, selvom der op mod valg bliver lovet guld og grønne skove. Få dog gjort noget ved det før det ender i havet og fjorden, bare et godt råd fra ”lille mig”.

Nå, vi må se på det positive igen. Vejret er godt, jagten og fiskeriet er startet igen. Børnebørnene er så store nu, at de kan komme med. Fjerde generation skal nu træde deres små støvler på Æ Ryltorv. Sikke en lykke at være vidne til.

Knæk og bræk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Lemvig

Klumme: Golden Moments

Annonce