Annonce
Lokalavisen Lemvig

Klumme: Skatte og skrammel i min natbordsskuffe

En af skattene i Lemvig Museum er et andekald, som har tilhørt Aksel Hedevang fra Fabjerg. Han var ivrig jæger og fritidsfisker og også aktiv i kampen om rettighederne til at bruge den vestjyske natur. Aksel Hedevang havde andekaldet med, når han gik på jagt på engene ved Nissum Fjord. Kom der en and eller gås forbi, blæste han i andekaldet og holdt geværet parat. Foto: Mads Krabbe.
Annonce

Klumme: I mit natbord har jeg en skuffe, som kun er min, og som ingen må åbne og kigge i, uden at jeg giver lov.

I skuffen ligger der ting og sager, som jeg har gemt igennem tiden. Der er en dåse med fem finske mark og en tube fodsalve med honning. Der er en æske marmorerede farveblyanter fra Venedig. Der er et smykkeskrin, som min bedstemor havde fået af en dame, der hed noget så eventyrligt som Clara Pontoppidan.

Der er en pose med glaskugler, en invitation til souper på kongeskibet, et udløbet pas og en lille skindindbundet digtsamling af Blicher. Der er breve fra gamle venner, et helgenbillede af Alexander Nevskij og en kvittering for en vinterjakke fra 2007.

Papirklips, en hornbroche og nøgler til en cykel, der for længst er skrottet. (Der er selvfølgelig også andre og mere hemmelige ting, som jeg ikke kunne drømme om at røbe her!)

Det er en blanding af skatte og skrammel. Stoppet ned i skuffen, fordi jeg ville gemme det, eller fordi jeg ikke kunne nænne at smide det ud.

Natbordsskuffen er med tiden blevet til en slags museumssamling over mit liv. Et forundringskammer, hvor hver enkelt lille dims kan fortælle en historie om mig: Om min barndom, mine interesser, arbejde, familiemedlemmer, begivenheder, forbrugsmønstre, værdier og hverdagsliv. Uden at jeg egentlig har villet det, er skuffen blevet mit personlige minimuseum.


Natbordsskuffen er med tiden blevet til en slags museumssamling over mit liv.

Mette Lund Andersen, leder af Lemvig Museum


Og jeg er nok ikke den eneste. Jeg tror, de fleste mennesker har en skuffe, en kasse, en dåse og nogen måske et helt hus, hvor de mere eller mindre systematisk gemmer på skatte og skrammel.

Annonce

Afhænger af øjnene der ser

Hvad der er hvad, afhænger af øjnene, der ser, og af de historier og minder, der er knyttet til tingene. For ting er en integreret del af menneskers liv. Vi samler og gemmer. Vi bruger ting, knytter os til ting, fortæller om ting og skaber også fortællinger om os selv ved hjælp af ting.

Og vi laver museer, hvor den samme proces foregår - bare i større skala. Når ting kommer ind på museet, bliver de til museumsgenstande. Det er samlingen af genstande, som udgør kernen i et museum.

Mette Lund Andersen, der er leder af Lemvig Museum, har skrevet ugens klumme. Arkivfoto

I museets udstillinger materialiserer vi historien ved hjælp af genstandene, og vi bruger de fysiske levn fra en svunden tid til at fortælle historier med. På samme måde som tingene i natbordsskuffen kan fortælle min personlige historie, kan museets samling af genstande fortælle om begivenheder, hverdagsliv og værdier for en hel egn og dens mennesker.

Annonce

10.000 genstande

På Lemvig Museum har vi rundt regnet 10.000 genstande, som er samlet ind til museet, siden museumsforeningen blev stiftet i 1931. Samlingen afspejler, hvad skiftende tiders museumsfolk har haft fokus på og fundet relevant at indsamle. Nogle genstande vil vi i dag kalde skrammel, fordi de ikke rummer en fortælling, som er særlig karakteristisk for vores område.

Men de fleste er heldigvis skatte, som kan fortælle om livet på Lemvigegnen gennem tusinder af år. Lige nu er vi ved at lægge sidste hånd på årets juleudgivelse, som sætter fokus på museets samling og på de mange gode historier, som genstandene kan fortælle.

Vi har taget 25 skatte frem fra samlingen, som hver fortæller sin historie fra og om dette nordvestjyske hjørne af verden. Jeg håber, I vil med på skattejagt!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce