Annonce
Lokalavisen Lemvig

Kunstnere på glatis

Henrik Woodpek er i færd med at hugge en drage ud af isen. Foto: Benny Gade
I denne uge åber Iskunsten i Thyborøn - kunstnerne har haft travlt med at færdiggøre skulpturerne op til åbningen
Annonce

Thyborøn: Der arbejdes med mejsel, motorsav, gasbrænder og strygejern. Alle redskaber er i brug for at forme de store isklodser, som en række kunstnere er ved at skabe deres egne kunstværker ud af. De skal stå klar til åbningen af "Iskunsten" i Thyborøn den 2. juli, så der er travlhed.

De arbejder alle i det gamle frysehus på Jernbanegade, som fremover bliver til et lille udstillingssted for iskunst.

- Jeg har aldrig drømt om selv at lave et museum for iskunst, siger Søren Nielsen, Christiansfeld, der i flere år har arbejdet med iskunst.

Annonce

Fryseteknik

Hjemme i sit værksted har han egen fryser, hvor han kan skabe de krystalklare isblokke gennem en særlig fryseteknik. Han er formentlig den i landet, der kan fryse de største blokke, og nogle af dem kommer i brug allerede ved åbningen i Thyborøn. Faktisk er de ikke store nok, så derfor bliver den største skulptur samlet af flere blokke.

Det er også Søren Nielsen der har kontakten til alle de kunstnere, der er i gang med at hugge skulpturer. Derfor er det også ham, der har bedt Henrik Woodpek fra Lønstrup og Søren Lyngby fra Hirtshals om at medvirke. De er gået sammen om en skulptur af guden Thor omgivet af to drager.

Billedkunstner Søren Lyngby, Hirtshals, arbejder sammen med Henrik Woodpek om en figur af Thor omgivet af to drager. Her tilskærer han isen til sin egen en drage. Foto: Benny Gade

- Vi har lavet Thor sammen, og så laver vi hver vores drage, siger Henrik Woodpek, der er glad for muligheden for at hugge i is.

Annonce

Træsnitter

- Til daglig snitter jeg i træ. Jeg er 65 år og har snittet i træ siden jeg var 10 år. Jeg har rejst rundt i hele verden med mit håndværk, fortæller han.

Derfor har han i dag sit eget værksted i Lønstrup, men har tager også gerne ud og skaber iskunst, når Søren Nielsen beder ham om det. Is giver nemlig andre udfordringer end træ.

- Det kan brække af, siger Henrik Woodpek.

Men det kan også give et anderledes spil end træ. Tanken er, at værkerne i Thyborøn skal belyses inden udstillingen åbner, og derfor tænker han hele tiden på, hvordan lyset vil reflektere og spille i det krystalklare is. De to kunstnere regner med at bruge to dage på projektet, hvor efter de tager tilbage til Hirtshals og Lønstrup. Længere tid skal det ikke tage.

Der arbejdes med mange forskellige redskaber for at få isskulpturerne færdige. Foto: Benny Gade

- En figur i træ tager meget længere tid. Så kan du arbejde i ugevis på en lillebitte ting. Det kan du ikke her, for det smelter, siger Henrik Woodpek.

Annonce

Foto som minde

Derfor sørger han også for at tage et billede, når engang værket står helt færdigt. Det skal i scrapbogen, men det bliver også det eneste minde om skulpturen i Thyborøn.

Søren Nielsen finder det ikke mærkeligt, at man skaber skulpturer, der er dømt til at forsvinde.

- Det er jo ikke meget anderledes, end hvis du tager til en koncert. Når du går ud fra koncerten, har du også kun mindet tilbage. Du kan ikke sætte det på et museum, siger han.

Og på samme måde er det med en isskulptur. Den smelter og forsvinder med tiden.

Der bliver dog et par måneder til at se de færdige skulpturer, når den nye Iskunst åbner. Derefter vil de være slidte af vinden fra de konstante, blæsende køleanlæg i fryserummet og må skiftes ud af nye.

Annonce

Tre timers kontrakter

Faktisk er det unormalt, at kunstnerne får flere dage til at fremstille en isskulptur.

- Normalt får vi en kontrakt på tre timer om at gøre det, siger Henrik Woodpek.

Søren Nielsen deltager også selv med en figur af en stor gople omgivet af flere små. Foto: Benny Gade

Derfor er det specielt, at de denne gang har flere dage til rådighed, men det har en forklaring, siger Søren Nielsen.

- Normalt foregår det udenfor, men nu er vi ikke i en frosthal. Derfor kommer man automatisk til at arbejde langsommere, og man skal også have tid til at få varmen undervejs. Men man bliver også mere omhyggelig, når man har god tid, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Lemvig

Stilhed og pølser

Annonce