Annonce
Lokalavisen Lemvig

Lær at bruge biblioteket

Lørdag den 14. marts holder Lemvig Bibliotek "Bibliotek for begyndere". Pressebillede
Annonce

Lemvig: Så er der hjælp at hente for dem, der aldrig har brugt biblioteket og er lidt usikre på, hvordan det fungerer.

Lemvig Bibliotek holder "Bibliotek for begyndere" lørdag den 14. marts klokken 10.30-11.30.

Her bliver der budt på kaffe og et rundstykke, mens en bibliotekar fortæller om bibliotekets mange tilbud og viser hjemmesidens mange funktioner. Deltagerne får også en rundvisning mellem bøger, tidsskrifter, computere og printer, og så bliver det demonstreret, hvordan man selv låner og afleverer på selvbetjeningsautomaterne.

Er man ikke allerede oprettet som låner, kan man også blive det efter introduktionen, hvis man husker at få sit sundhedskort med.

Der er fri entré og ingen tilmelding, så man skal bare møde op på biblioteket.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Lemvig

Hør om Lemvigs vinmark

Lokalavisen Lemvig

Motion for hjertet

Lokalavisen Lemvig

Folkedansere starter igen

Lokalavisen Lemvig

Klumme: Sikke en sommer

Lokalavisen Lemvig

Byen fyldes med vægtere

Annonce