Annonce
Lokalavisen Lemvig

Løse tanker

Tankerne flyver rundt i mit hoved. Jeg skal huske at gå på apoteket. Bilen skal snart synes, jeg skal ringe til mekanikeren. Jeg har lige haft Corona. Hvornår kan jeg besøge min mor på plejehjemmet? Skal jeg mon have en coronatest først? Jeg skal huske at købe fødselsdagsgaven til mit barnebarn! Og hvad med julegaver? Har jeg tjekket min e-boks for nylig? Er der noget jeg har glemt?

Livet som menneske består ofte af en masse tanker…. Om ting vi skal gøre, om ting vi har gjort, eller ting vi ikke har gjort. Ofte er vores opmærksomhed på vore tanker. Det kan blive så udpræget, at vi føler, at tankerne ér livet. Alt bliver struktureret og planlagt med en høj grad af forudsigelighed til følge

Naturen er lige modsat. Uforudsigelig og ofte helt tilfældig. Hvis det ikke lige bliver på den ene måde, bliver det på en anden måde. Som menneske kan det synes besværligt. Hvad hvis det nu pludselig regner den uge, vi holder ferie? Eller naboen vælger at holde fest med høj musik den aften, vi har besluttet os for at gå tidligt i seng. Hvor naturen er tankeløs, kan mennesket bruge meget tid på spekulationer.

Annonce

Tankeløs?

Tankeløs er egentlig et negativt ord. Det betyder, at vi som menneske ikke har tænkt os om. At vi ikke har forudset konsekvensen af vores handling (eller ikke-handling). Og at vi måske er kommet til at såre nogen eller ødelægge noget. Noget som ikke ville være sket, hvis vi havde tænkt os om.

Men der findes en anden form for tankeløshed. En positiv tankeløshed. Den kan være svær at opnå som menneske i en travl hverdag. Denne tankeløshed betaler vi i dyre domme for at opnå. Kurser i mindfulness, meditation med videre sælger godt. Motion giver for mange den samme effekt. Andre bruger rusmidler, spil eller TV.

Vi har brug for at holde fri fra vore tanker, men det kan være svært. Tankerne kan stå i kø, eller falde over hinanden – så kalder vi det tankemylder. Og tankemylder er tæt forbundet med stress.

Men der findes et helt gratis middel mod tankemylder. Det virker for mange mennesker, og så er det sundt. Vi har masser af det her, hvor vi bor. Du har nok gættet det: Natur.

Tag med på en rask gåtur ved hav eller fjord, på engen eller i skoven. På denne årstid kan regntøj være nødvendigt. Eller lange underbukser, gode uldne sokker og en vindtæt frakke. Og fornuftigt fodtøj!

Mærk vinden, den må gerne bide lidt i kinderne. Måske regner det?

Indsnus duften af saltvand, eller af visne blade og gran. Lyt til bølgernes brusen, eller vinterfuglenes pippen og træernes susen. Mærk sandet give efter under dine fødder. Tag tilløb, hop over grøften! Nåede du tørskoet over? Hov! Hvad er det der pusler? En hare springer op, lige ved dine fødder. Længere væk opfører en ræv en vild hoppedans i sin jagt efter mus. Musvågen sidder på en pæl, og vinter-viber holder sig tæt på hestene på marken.

Hjemme igen. Få noget varmt at drikke, og varme i tæerne igen. Hvad skete der med tankemylderet? Kan du mærke roen brede sig i kroppen? Har du været tankeløs. - På den gode måde.


Annonce
Lokalavisen Lemvig

Bio-Huset har solgt 40 procent færre billetter på grund af corona-nedlukning

Annonce
Lokalavisen Lemvig

Nørlems sognepræst fylder 60 år: Københavneren der faldt for det vestjyske

Annonce
Lokalavisen Lemvig

FLAG Vestjylland er igen klar til at støtte maritime projekter

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Lemvig

Mozarts Requiem er udsat til efteråret

Lokalavisen Lemvig

Bovbjerg Fyr genåbner med kunstudstilling

Lokalavisen Lemvig

Stærke kvinder, fodbold og gode historier

Lokalavisen Lemvig

Apotekeren i Lemvig: Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle interessere mig for at udstille hunde

Lokalavisen Lemvig

Klassisk musik kombineret med lettere jazz

Lokalavisen Lemvig

Corona rammer populær revy: Bliver skubbet med et år

Lokalavisen Lemvig

Hør om årets bedste bøger på Lemvig Bibliotek

Lokalavisen Lemvig

Søfestival ændrer program efter afbud: Ud med Johnny, ind med Poul

Lokalavisen Lemvig

Dansk romantisk komedie blandt ugens film

Lokalavisen Lemvig

Nørre Nissum-pige blandt udstillerne på Museet for Religiøs Kunst: Dejligt at være tilbage

Annonce