Annonce
Lokalavisen Lemvig

Lemvig GF glippede oprykning efter straffespark: - Nogen skal jo brænde, og det blev os

Det var så tæt på som det kunne blive, men Lemvig GF skal også i efteråret spille i serie 2 efter et nederlag i straffesparkskonkurrencen i finalen om en oprykning til serie 1. Foto: Morten Strægaard
Også i efteråret skal Lemvig GF spille i serie 2. Men holdet viste gode takter i oprykningsfinalen mod Viborg Søndermarken.

Viborg: Billetten til serie 1 var så tæt på som det næsten er muligt.

Efter de første tre sparkere fra hvert hold havde været i aktion i straffesparks-konkurrencen var Lemvig nemlig foran med en enkelt scoring. Men så brændte Jakob Kamstrup og i sjette runde var det Frederik Rude, der ikke fik bolden i mål.

Og da modstanderne fra Viborg Søndermarken formåede at sende deres sjette forsøg i netmaskerne, kunne de juble over at beholde deres plads i serie 1.

Annonce

- Vi kan ikke komme tættere på en oprykning end dette, og vi gjorde hvad vi kunne i kampen. Men nogen skal jo brænde i en straffesparkskonkurrence, og det endte med at blive os, siger en ærgerlig Carsten Løgager, der stod i spidsen for holdet i de afgørende oprykningskampe.

Inden da havde de to hold spillet 120 minutter, hvor det ikke havde været muligt at finde en vinder. Ifølge Carsten Løgager var lemvigerne det bedste hold på banen i store dele af kampen og burde have afgjort den til egen fordel inden kampen nåede til straffesparkskonkurrencen.

Kan lære af kampen

Men det var samtidig en urytmisk kamp, hvor begge hold blev ramt af 10 minutters-udvisninger på grund af gule kort, og det satte også sit præg på spillet.

- Der er ikke en finger at sætte på vores indsats. I sidste ende er det tilfældigheder, der afgør hvem der vinder en kamp efter en straffesparkskonkurrence. Men vi havde nogle spillere der endte med at blive trætte og de var helt færdige til sidst, fortæller Carsten Løgager.

Kampen i tal

Viborg Søndermarken - Lemvig GF 2-2 (0-1, 1-1), 7-6 efter straffesparkskonkurrence

Playoff-finale om oprykning til serie 1

Mål: 0-1 Bastian Buchhave (23.), 1-1 Patrick Gandrup Vendelbo (89.), 2-1 Jeppe Mølgaard Ivarsen (97.), 2-2 Frederik Rude (110.).

Lemvig havde da også billetten til serie 1 i hånden indtil to minutter før tid af den ordinære spilletid. Bastian Buchhave havde sørget for det, der længe så ud til at blive kampens enlige mål, men kort før det sidste fløjt udlignede Viborg Søndermarken, så måtte de to hold ud i en halv times yderligere fodbold.

Her kom hjemmeholdet foran, men ti minutter før tid udlignede Frederik Rude og sendte afgørelsen ud i straffesparkskonkurrence.

På trods af det ærgerlige nederlag er Carsten Løgager fortrøstningsfuld frem mod den kommende sæson.

- Selv om vi havde nogle afbud så fik vi vist, at vi godt kan være med på niveauet i serie 1. Det var et hold, der var tæt på topholdene i serie 1. vi mødte. Både bold- og spillemæssigt var vi helt på højde med Viborg Søndermarken. Forhåbentlig kan vi lære noget af denne kamp, siger Carsten Løgager.

I den anden playoff-kamp med deltagelse af nordvestjyske hold sikrede Mejrup GU sig en ny sæson i serie 2 med en sikker 4-0 sejr over RLK.

Annonce
Annonce
Lokalavisen Lemvig

Ny vinbutik åbner med gadefest

Annonce
Annonce
Lokalavisen Lemvig

Sognepræst står for den sidste solnedgangs-fællessang

Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Lemvig

ET4U lancerer et nyt mødested kaldet Tanken

Lokalavisen Lemvig

Bille August-film om Karen Blixen

Lokalavisen Lemvig

Rundvisning på Hotel Lidenlund

Lokalavisen Lemvig

Ganefryd i Lemvig står til at lukke - der er ikke fundet en køber

Lokalavisen Lemvig

Fiskedagen i Thyborøn er igen i år spredt ud på flere dage

Lokalavisen Lemvig

Så ruller Lemvigs bogbus igen - markeres med genåbningsfest

Lokalavisen Lemvig

Solvej giver koncert på Turskær

Lokalavisen Lemvig

Aftentur til Kabbel-fredningen

Lokalavisen Lemvig

Tidligere ejer klippede den røde snor til Tuskærs nye flisegang

Lokalavisen Lemvig

Organist-jubilæum kan nu fejres

Lokalavisen Lemvig

Thyborøn går også i blomsterbuketter

Lokalavisen Lemvig

Hun har tegnet og malet 111 af Fjaltrings huse

Lokalavisen Lemvig

Mindeord om Gudmund Jensen

Lokalavisen Lemvig

Ren afslapning på Kirketorvet: Byens grønne oase

Lokalavisen Lemvig

Friluftsgudstjeneste med søndagens flotteste altertavle

Lokalavisen Lemvig

"Bibliotekarens bedste": Spændende ferielæsning til børn og unge

Lokalavisen Lemvig

Lemvig-dreng udgiver skæbneberetninger

Lokalavisen Lemvig

Dansk film og animationsfilm i Bio-Huset

Lokalavisen Lemvig

Krabbes Begravelsesforretning har fundet den perfekte placering i Lemvig

Lokalavisen Lemvig

Billetter rives væk til revy

Lokalavisen Lemvig

Solgården og Søparken i Lemvig: To nye pavilloner til glæde for beboere og pårørende

Annonce