Annonce
Lokalavisen Lemvig

Lemvig Golfklub er klar til at modtage nye medlemmer

Naturoplevelsen er med på listen over fordelene ved at spille golf. Arkivfoto
Lemvig Golfklub lancerer to weekendkurser i april og maj, hvor man kan tage golfkørekortet. Det har cirka 100 gjort de seneste to sæsoner.

Lemvig: Efter nogle år med et svagt faldende medlemstal har golfklubberne i de seneste to år taget imod mange nye golfspillere. Det er tendensen på landsplan, og sådan er det også i Lemvig Golfklub.

Det skriver Lemvig Golfklub i en pressemeddelelse.

- Vi har haft over 100 golfinteresserede, som har taget golfkørekortet i de seneste to sæsoner. Aldersmæssigt spænder nybegynderne fra de yngste i juniorafdelingen og op til de mere modne golfspillere, der måske er fri af arbejdsmarkedet. Vi har fået mange nye medlemmer i alderen fra 30 til 50 år, og det er godt for det sociale liv i klubben, der jo er vores DNA, siger Ulla Thygesen, der er formand for Lemvig Golfklub.

Annonce

Lemvig Golfklub lancerer to weekendkurser, hvor nye kan tage golfkørekortet. Kurserne er fastsat til 9. og 10. april samt 21. og 22. maj.

Guider de nye

- Naturligvis kan du ikke lære alle finesser om golf på en weekend, og vi sørger derfor for at holde de nye golfspillere i hånden hver tirsdag aften i sæsonen. Her står et hold frivillige klar til at guide de nye spillere rundt på banen, siger Georg Breddam, der er formand for begynderudvalget og sidder i bestyrelsen for Lemvig Golfklub.

Du finder yderligere information om begynderundervisningen på klubbens hjemmeside.

Ifølge Lemvig Golfklub er der mange gode grunde til at spille golf.

Golf er et sjovt spil – især når det går godt – men der er mange andre gode grunde til at komme i gang med at spille golf. Golf gavner alle – uanset alder - og i Lemvig Golfklub møder du golfspillere af begge køn og i alle aldre.

Annonce

Gavner sundheden

Golf gavner sundheden – både helt generelt som en sjov motionsform, men også mere målrettet som en god aktivitet for diabetikere og andre med en kronisk sygdom. Lemvig Golfklub tilbyder også særlige forløb i samarbejde med Hjerteforeningen og Ældre-Sagen.

Golf gavner naturen, fordi golfklubben værner om plante- og dyrelivet og giver de besøgende en herlig naturoplevelse – enten på golfbanen eller på naturstien rundt om banen.

Golfklubben er et naturligt samlingssted for de lokale golfspillere, og samtidig udfører mange golfspillere frivilligt arbejde i golfklubben.

Og så er det et spil, der kan spilles på tværs af generationerne.


Annonce
Lokalavisen Lemvig

Kendt ejendomsmægler vender tilbage til Lemvig

Annonce
Lokalavisen Lemvig

Fra ATV til budcykel: Elever ankom i kreative køretøjer til gallafest

Annonce
Lokalavisen Lemvig

HF-elever rundede skoletid af med galla

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Lemvig

Søren Agger lavede Hole-in-one

Lokalavisen Lemvig

DcH Lemvig fik sin første danmarksmester i spor

Lokalavisen Lemvig

Store bededagskvæld på Kabbel

Lokalavisen Lemvig

Ny frisør må leve de første par måneder med tildækket facade

Lokalavisen Lemvig

Fire sogne udvider samarbejde og åbner fælles hjemmeside

Lokalavisen Lemvig

Forventer igen stor interesse for genbrugsmarked på havnen i Lemvig

Annonce