Annonce
Lokalavisen Lemvig

Lilholt og Madsen lukker festival

Lars Lilholt med band bliver sidste navn på scenen fredag aften ved årets coronaudgave af Haze Over Haarum. Arkivfoto: Timo Battefeld
Det bliver velkendte navne, der kommer til at være sidste bands på scenen til årets coronaudgave af Haze Over Haarum

Harboøre: 11 navne står på plakaten til årets Haze Over Haarum, der på grund af de stadigt gældende restriktioner bliver afviklet i det, festivalen selv kalder en coronaudgave.

Det er til gengæld to velkendte navne, der står på scenen som sidste band henholdsvis fredag og lørdag, som er de to festivaldage i år. Fredag aften bliver det Lars Lilholt med band, der kommer til at lukke førstedagen, mens Johnny Madsen er på scenen som sidste musikalske bidrag lørdag aften.

Haze Over Haarum har netop offentliggjort spilleplanen, og den byder på en lille nyskabelse i år. Normalt er det den lokale Harboøre-duo Ole&Elo, der er festivalens første indslag lørdag formiddag. I år må de dog vente med at gå på scenen til klokken 12.45 lørdag.

Annonce

Inden da er det DJ Terkel, der kommer til at varme op og spille lørdagen i gang fra klokken 10. En time senere er det så Marius Grønkjær med band, der står på scenen.

Lørdagen byder også på Tørfisk, 10I samt The Grandfætters inden Johnny Madsen som skrevet runder af.

Fredagen bliver også skudt i gang af DJ Terkel klokken 12.30. Derefter kommer kopibandet Shubberne to timer senere inden Poul Krebs og Kim Larsen-coverbandet Midt Om Natten er på scenen inden Lars Lilholt underholder.

Der vil kun være musik fra den store scene ved årets festival. Både teltet Midnatsluskeren og Skovscenen er lukkede for at kunne leve op til de coronarestriktioner, festivalen bliver afviklet under.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce