Annonce
Lokalavisen Lemvig

Lukker sommeren ned med Owen Awten

Der vil blandt andet være legeland, når der fredag 28. august er Owen Awten i Thyborøn. Arkivfoto
Annonce

Thyborøn: Sensommeren har meldt sig på banen, og det bliver markeret af handelslivet i Thyborøn.

Fredag 28. august har byens forretninger Owen Awten. Aftenen kommer til at stå i handlens tegn, hvor der vil være 20 procents rabat på mange varer i butikkerne.

Desuden er de handlende gået sammen om at lave en konkurrence, hvor alle forretninger har sat gevinster til en værdi på mindst 500 kroner på højkant.

Ud over de gode tilbud bliver der også mulighed for at møde Lemvig Veteranbilklub, der stiller op med flere af deres biler. Desuden vil der være et legeland for børn på havnen.

- Det bliver den formentlig sidste glædelige sommeraften i år, hvor vi forhåbentlig kan byde på nogle glade timer med liv på havnen eller gå ud at spise, siger handels- og eventchef Mai Lindgaard.

Selv om der er lagt op til en hyggelig aften opfordrer hun til, at gæsterne ved Owen Awten holder afstand til hinanden og ikke samles i større grupper af hensyn til restriktionerne omkring corona.

Forretningerne i Thyborøn vil fredag være åbne fra klokken 9.30-22.00.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Lemvig

Klumme: Golden Moments

Annonce