Annonce
Lokalavisen Lemvig

Målmand: Jeg kan stadig lave en tunnel på min lillebror

Ligahåndbold, herrer: Lemvig-Thyborøn Håndbold mod Fredericia Håndboldklub.Fredag aften tog Lemvig-Thyborøn Håndbold imod gæsterne Fredericia Håndboldklub. Her ses Ronnie Nicolaisen, Lemvig-Thyborøn Håndbold (12). Foto: Morten Stricker
Ronnie Nicolaisen har altid interesseret sig for fodbold, og han følger nøje med i lillebror Rasmus' fodboldkarriere i FC Midtjylland
Annonce

Lemvig: Storebror Ronnie Nicolaisen er ankermand i målet for Lemvig-Thyborøn Håndbold.

Men hans tre år yngre lillebror, Rasmus, er også i gang med en sportskarriere på højt plan. Han er nemlig en pålidelig back på FC Midtjyllands førerhold i superligaen i fodbold. Og Ronnie Nicolaisen må da også komme med en lille indrømmelse.

- Det er nok Rasmus, der er den bedste sportsmand af os. Han har altid været den bedste til sport. Men når vi spiller fodbold mod hinanden derhjemme, kan jeg da stadig lave en tunnel på ham en gang i mellem, siger 25-årige Ronnie Nicolaisen ærligt om sin tre år yngre lillebror.

I begyndelsen af årtusindet løb de to drenge rundt på et græsareal bag parcelhuset i Aulum, hvor de voksede op. Så snart der var mulighed for det, var de ude på banen, hvor de oftest spillede mod hinanden. Og når vejr, vind og årstider ikke var til udendørs spil, kunne de også snuppe en fodboldkamp inde i køkkenet. I det hele taget er der blevet konkurreret og dystet mellem de to brødre i mange andre situationer.

- Vi har altid spillet mest fodbold, og det er også det, vi er gået mest op i. Både Rasmus og jeg spillede både håndbold og fodbold da vi var yngre, men da flere fra mit fodboldhold tog på efterskole, var der ikke mulighed for at spille 11-mands fodbold i Aulum længere, og derfor blev det håndbolden, der trak i mig, siger Ronnie Nicolaisen.

Siden bragte håndbolden ham via TTH Holstebros ungdomsafdeling til Lemvig-Thyborøn. Her spillede han i første omgang i to år, hvor han dannede målmandsduo med først Jonas Degnbol og siden Simon Gade, inden han tog en afstikker på to sæsoner i Mors-Thy. Før denne sæson han vendte tilbage til Lemvig-Thyborøn, og her har han slået sit navn fast som et solidt førstevalg i målet og har leveret flere flotte kampe.

- Økonomisk er der selvfølgelig flere penge i fodbolden, men jeg nyder at spille håndbold, og det har været med til at give mig masser af gode oplevelser. Så jeg ærgrer mig ikke over, at jeg dengang valgte håndbolden, siger Ronnie Nicolaisen.

Selv om det blev håndbolden, der vandt for Ronnie Nicolaisen, er han stadig meget interesseret i fodbolden og lillebroderens præstationer. Og de to følger også hinanden i det omfang, det er muligt.

- Heldigvis spiller FC Midtjylland hovedparten af deres hjemmekampe om søndagen, og vi spiller stort set aldrig kamp om søndagen. Så de gange, hvor det er muligt er jeg i Herning for at se dem spille. Omvendt ser Rasmus også de kampe med mig, han har mulighed for at overvære, siger Ronnie Nicolaisen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Lemvig

Hør om Lemvigs vinmark

Lokalavisen Lemvig

Motion for hjertet

Lokalavisen Lemvig

Folkedansere starter igen

Lokalavisen Lemvig

Klumme: Sikke en sommer

Lokalavisen Lemvig

Byen fyldes med vægtere

Annonce