Annonce
Lokalavisen Lemvig

Mandeaften i lingeriforretning

Karina Vendelbo har igen arrangeret mandeaften som optakt til julehandelen. Foto: A.P. Christensen

Det er en fast årlig tradition, at Vendelbo på Østergade i Lemvig holder en mandeaften som optakt til julehandelen

Annonce

LEMVIG: - Vi har holdt dette arrangement i efterhånden mange år på den første hverdag i december måned, og hvert år kommer der nye udstillere og nye ansigter til. Vi synes, at det er en sjov aften med masser af grin og muntre kommentarer - og deltagerne lader også til at more sig, siger Karina Vendelbo, der i år inviterer til mandeaften mandag den 3. december med start kl. 19.

For mange mænd kan det være en udfordring at købe lingeri til den bedre halvdel, selv om lingeri jo er en helt særlig måde at udtrykke sin kærlighed på. Men når man samler ligesindede på en mandeaften - med gode råd og vejledning fra personalet - så forsvinder genertheden let, og den helt rigtige julegave bliver købt.

Mandeaften er dog ikke bare en aften med mulighed for at købe.

- Overhovedet ikke. Der er absolut ikke købstvang, men i stedet lægger vi hvert op til en aften med sjove konkurrencer, ligesom de invitererede udstillere kommer med smagsprøver eller produkter, der også er værd at studere, siger Karina Vendelbo.

I år er der mange nye udstillere med. For eksempel kommer Klinkby Bueskytteforening med udstyr, som man kan prøve - eller måske bliver inspireret af, så man vil være med til træningen i kælderen på Lemvig Gymnasium hver torsdag fra kl. 19 til kl. 21.

Brygmester Casper Loke fra Udgaards Bryghus kommer med mjød, og XL-Byg i Lemvig tager de seneste nyheder fra Weber-afdelingen med. Hotel Nørre Vinkel sørger for den gode mad, og Grauballe Bryghus har gode øl med, mens P.P. Madsen i år leverer gode rødvine.

- I år er det Lemvig Autoteknik, der kommer med biler - og det er jo Mercedes - mens vi også får besøg af Click Lemvig. Kendetegnende for udstillerne er, at alle umiddelbart er positive over for at deltage, så det er jo herligt. Hvis nogen synes, at de gerne vil deltage som udstillere til næste år, så tøv ikke med at henvende jer. Vi er altid åbne over for nye idéer, siger Karina Vendelbo.

Det er ganske gratis at deltage i aftenen, men tilmelding er nødvendig af hensyn til blandt andet mad og antallet af gooddie-bags, som fyldes med gode sager fra Vestjysk Bank, City-Kiosken og Matas.

- Vi har plads til omkring 50 deltagere, og de første har allerede været på banen. Man kan tilmelde sig pr. telefon eller ved at kigge inden for i butikken, siger Karina Vendelbo.

I år kan man også møde repræsentanter fra Klinkby Bueskytteforening til mandeaftenen. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce