Annonce
Lokalavisen Lemvig

Marineudstillingen i Lemvig trækker gæster langvejs fra: Besøgende fra 68 forskellige postnumre

Mange af marineudstillingens gæster kommer langvejs fra - på dette arkivfoto er det Peter Ribe fra Aalborg, der betragter kunstværkerne på toldbodens vægge. Arkivfoto: Allan Damgaard
Indtil videre har omkring 1000 betalende gæster set marineudstillingen i den gamle toldbod i Lemvig. De besøgende kommer fra 68 forskellige postnumre - det viser de spørgeskemaer, som hovedparten af gæsterne udfylder.

Lemvig: De besøgende på marineudstillingen i den gamle toldbod på havnen i Lemvig kommer fra hele landet.

Det viser de spørgeskemaer, som hovedparten af gæsterne udfylder.

- Vi lavede en opgørelse pr. 1. september, og den viste, at gæsterne indtil videre er kommet fra 68 forskellige postnumre. Det er vi meget godt tilfreds med. Det viser, at der er interesse for udstillingen fra hele landet, siger Lars Borst, der er direktør for Familie & Kultur i Lemvig Kommune og en af initiativtagerne til at forvandle den gule toldbodbygning til et guldaldermuseum.

Annonce

Den aktuelle marineudstilling skal ses som en forløber til guldaldermuseet, hvor der - hvis planerne bliver realiseret - skal udstilles malerier fra den imponerende samling på cirka 700 guldaldermalerier, som Frank Nicolajsen fra Trans har skænket til Vestjysk Kunst Fond.

Spørgeskemaerne viser, at en fjerdedel af de besøgende bor i et postnummer, der ligger mere end 300 kilometer væk fra Lemvig. En fjerdedel af gæsterne er fra Lemvig Kommune, mens ligeledes en fjerdedel kommer fra nabokommunerne.

- Der har også været gæster fra Norge, Sverige, Tyskland og flere andre lande, siger Lars Borst.

Der havde været 900 betalende gæster i perioden fra åbningen 19. juni og frem til 1. september, og med cirka 20 daglige gæster i øjeblikket har tallet nu sneget sig over 1000.

En lidt hård start

- Vi har ikke haft nogen forventning til antallet af betalende gæster. Udstillingen fik en lidt hård start, fordi de besøgende i begyndelsen skulle vise coronapas - det kan have lagt en dæmper på besøgstallet. Samtidig har udstillingen ikke været så bredt annonceret, siger Lars Borst.

Dermed kommer et større antal, der har set udstillingen gratis. Det gælder f.eks. børn og unge, og det gælder også dem, der i sommer valgte at afslutte torsdagens fællessang på havnen i Lemvig med et gratis besøg på marineudstillingen.

- Man kan selvfølgelig spørge, om vi ikke bare kunne lave udstillingen gratis for alle. Men det har været vigtigt at undersøge, om folk er villige til at betale for at se guldalderkunst - her i form af en marineudstilling. Og det må vi sige, at folk har været, siger Lars Borst.

Marineudstillingen

Marineudstillingen i toldbodbygningen på havnen i Lemvig kan ses frem til søndag 24. oktober. Der er åbent alle dage klokken 13-17 pånær tirsdag, der er lukkedag.

Den består af 200 marinemalerier - primært fra den danske guldalder - som kunstsamler Frank Nicolajsen fra Trans har udlånt til udstillingen. Enkelte af dem befinder sig blandt de cirka 700 guldaldermalerier, som Frank Nicolajsen har skænket til Vestjysk Kunst Fond.

Det er Vestjysk Kunst Fond, der står for marineudstillingen.

Udstillingen drives af cirka 40 frivillige.

De flittigt udfyldte spørgeskemaer fortæller også om de besøgendes alder, og her er det nok ikke overraskende, når den konkluderer, at to tredjedele af gæsterne er over 60 år.

Annonce

Rosende kommentarer

Der er også mulighed for at skrive kommentarer til udstillingen, og her vrimler det med rosende bemærkninger a la: "Rigtig spændende udstilling -  håber I får succes med at få lavet et museum" og "Jeg vil med glæde anbefale udstillingen til venner".

- De kommentarer, der ikke udelukkende er rosende, handler som regel om belysning eller andre ting ved de fysisk rammer, som vi jo vil kunne lave om i forbindelse med udviklingen af det endelige museum, siger Lars Borst.

Marineudstillingen har været anmeldt i Kristeligt Dagblad, hvor den fik fem ud af seks mulige stjerner.

Foruden de positive reaktioner hæfter Lars Borst sig også ved, at det har været muligt at finde cirka 40 frivillige til at tage udstillingsvagter. Det lover også godt for det kommende guldaldermuseum.

Annonce
Annonce
Lokalavisen Lemvig

Sinne Eeg med pianist giver koncert på Tuskær

Annonce
Annonce
Lokalavisen Lemvig

Jeg skreg af grin da jeg blev tilbudt job i Vestjylland

Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Lemvig

Mette Blomsterberg kårede Lemvigs mesterbager

Lokalavisen Lemvig

En stemningsfuld lydoplevelse på stranden

Lokalavisen Lemvig

Marineudstilling sluttet af: Toldboden egner sig fantastisk til Guldalder-museum

Lokalavisen Lemvig

Bio-Huset får tidlig julegave: 500.000 kroner til renovering af biografsalen

Lokalavisen Lemvig

Marineudstilling lukker søndag - børn kan male marinemalerier til kulturnatten

Lokalavisen Lemvig

Løvfaldsmessen trak igen 2000 gæster: Fællessang og udsolgt tombola

Lokalavisen Lemvig

Thyborøn Fjernvarme i dialog med virksomheder om overskudsvarme

Lokalavisen Lemvig

Boksere forsøger sig for fjerde gang: Flytter Fight Night til nyt sted

Lokalavisen Lemvig

Få introduktion til klassisk musik

Lokalavisen Lemvig

Udgiver Lemvigbogen for 10. gang

Lokalavisen Lemvig

Museum fik indleveret et stykke fra et moderne kampfly

Lokalavisen Lemvig

Harboøre er klar med Løvfaldsmessen

Lokalavisen Lemvig

Her skal der helst være grus i maskineriet

Lokalavisen Lemvig

Lemvig Boghandel får besøg af forfatteren bag ny roman om nonnen Kirstine på Stubber Kloster

Lokalavisen Lemvig

Museet for Religiøs Kunst i akut mangel på frivillige - var tæt på at lukke i en weekend

Lokalavisen Lemvig

Her gælder det om at løfte i flok... eller hvordan Peter fangede en indbrudstyv juleaften

Lokalavisen Lemvig

Gry hentede tre medaljer ved DM: Gik fra Billedskolen til kajakken

Lokalavisen Lemvig

Kig ind i forfatteren Gunvor Krejbergs univers

Lokalavisen Lemvig

Rabalder giver den gas i Vandborg

Lokalavisen Lemvig

Elever samlede svampe og græs til uddannelsesdebat

Lokalavisen Lemvig

Bøvlings kunstmesse har denne gang en større palet

Annonce