Annonce
Lokalavisen Lemvig

Massør har haft flyttedag

Lisbeth Torp flyttede sin massørklinik, Klinik Torp til de nye rammer i Nørregade allerede mellem jul og nytår. Coronarestriktionerne gjorde dog, at hun måtte vente tre måneder med at tage de første kunder ind i i den nye klinik. Foto: Jesper Lundsgaard
Klinik Torp er flyttet til nye rammer

Lemvig: Efter ti år med klinik i Lemvig Idræts- og Kulturcenter har Lisbeth Torp holdt flyttedag med sin massørklinik, Klinik Torp.

Fra nytår hed den nye adresse Nørregade 4 i Lemvig, men på grund af coronarestriktionerne måtte hun vente til begyndelsen af april før hun kunne byde de første kunder velkommen i de nye omgivelser.

- Jeg vil gerne have en mere synlig placering i bybilledet. Desuden har det også spillet ind, at der i de kommende to-tre år vil være en del ombygning og renovering i idræts- og kulturcentret, og jeg ved fra en tidligere renovering for nogle år siden, at det vil give noget uro. Det påvirkede både mine arbejdsforhold, men også oplevelsen for mine kunder, siger Lisbeth Torp om flytningen, der har været glad for årene i idræts- og kulturcentret.

Annonce

Hun har været massør med egen klinik siden 2009, og tog i 2012 også en uddannelse i traditionel kinesisk akupunktur. De første år holdt hun til i det tidligere dommerkontor i Østerbrogade i Lemvig, inden hun flyttede klinikken til idræts- og kulturcentret.

I forvejen har hun et samarbejde med flere fysioterapeuter og kiropraktorer, og den nye placering vil bringe hende tættere på miljøet med de øvrige behandlere.

- Samtidig vil det også være lettere for kunderne at komme ind fra gaden for at høre, om der skulle være en ledig tid, siger Lisbeth Torp.

Selv om klinikken har været lukket i de første tre måneder, har hun brugt tiden til at komme på plads i de nye rammer.

- Jeg flyttede klinikken i dagene mellem jul og nytår, men det har taget noget tid at få skilte og andet på plads i de nye omgivelser, så det har ikke betydet så meget, at jeg først har kunnet genåbne klinikken nu, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Lemvig

Ny forårsbebuder

Annonce