Annonce
Lokalavisen Lemvig

Mikael Bramsen fortæller om badehotellet

Mikael Bramsen ejer og bor på Illeborg. PR foto
Annonce

Bovbjerg: Mikael Bramsen kommer torsdag 13. februar kl. 19.30 til Bovbjerg Fyr, hvor han fortæller om det "rigtige" badehotel. I 2019 udgav Mikael Bramsen bogen "Bønder og badegæster" om gården Illeborg i Fjand. For "Badehotellets" fiktive univers findes i virkeligheden.

Danmarks badehoteller havde deres storhedstid i starten af 1900-tallet, hvor det var forbeholdt de økonomisk mest velstillede borgere at holde ferie ved havet. I disse år søger mange tilbage til denne ferieform, og derfor er TV-serien Badehotellet blevet så stor en succes.

I 1919 kom Mikael Bramsens bedsteforældre til egnen på badeferie og blev indkvarteret i strandingsstuerne på Illeborg. Det blev starten på et livslangt venskab mellem to meget forskellige familier og kulturer, de københavnske bedsteborgere og de fattige vestjyske bønder.

Mikael Bramsen, der ejer og bor på Illeborg i dag, fortæller gårdens og egnens historie, om de barske levevilkår i en fattig egn i Vestjylland.

Mikael Bramsen er tidligere DR-korrespondent og fhv. informationschef for Europa-Parlamentet i Danmark.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Lemvig

Stilhed og pølser

Annonce