Annonce
Lokalavisen Lemvig

Mindeudstilling for John Olsen på Tuskær

John Olsen har gennem årene udstillet adskillige gange på Tuskær. Her ses John Olsen fra en udstilling på Holstebro Kunstmuseum. Arkivfoto
Annonce

Fjaltring: Kunst- og Kulturcentret Tuskær i Fjaltring kan frem til årets udgang byde på en lille mindeudstilling for kunstneren John Olsen, der døde i august i år. Han blev 81 år.

- John Olsen havde en særlig tilknytning til Tuskær, så derfor kunne vi finde mange værker af ham i gemmerne, fortæller lederen af Tuskær, Lise Faurschou Hastrup.

Sidste efterår havde John Olsen en mindeudstilling for Elin Nilsson på Tuskær. Det var Elin Nilsson, der grundlagde Tuskær i 1986 og drev kulturstedet helt frem til sin død i 2017. John Olsen, der gennem årene har udstillet adskillige gange på Tuskær, åbnede selv mindeudstillingen for Elin Nilsson.

John Olsen, der boede på Fyn, var uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi. Han arbejdede og levede med og i naturen. Hans hovedværker var inden for genrerne tegning, grafik og skulptur. Han arbejdede også med fotografi og skulptur.

Der er åbent hver weekend på Tuskær.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce