Annonce
Lokalavisen Lemvig

Naturen i Lemvig kommune

Tidsler i forskellige udgaver er én af de planter, der gerne må få plads. Den er fødeplante for mange insekter. Foto: Benny Gade

Klumme: Det er marts og solen har fået magt. Hestene er veltilpasse. De sænker hovederne og smager på græsset. Opsigtsvækkende med en indhegning her i sommerhusområdet? -Islænderhestene tager det helt roligt. Skilte fortæller, at de ikke må fodres. Så har de ro til at udføre deres arbejde; at fjerne gammelt, vissent græs. En stor del af området er registreret som hede, overdrev, mose eller eng og har godt af at blive græsset. Det giver plads til både blomster, firben, sommerfugle, svirrefluer og meget andet.

Vintergræsning er en af de måder, hvorpå vi kan øge biodiversiteten. Og det er effektivt. Mine heste har i de senere år vintergræsset mange steder. Men sommerhusgræsningen er en 10 år gammel drøm, og jeg er ovenud lykkelig over, at det endelig er lykkedes at komme i gang med!

Vi er stolte af vores natur i Lemvig kommune. Og set i forhold til befolkningstallet, er her også meget natur. Men hvordan ser det ud, når det gøres op? Kommunernes Naturkapitalindeks (NKI) er netop udkommet. Her er Lemvig nummer 44 ud af de 98 kommuner. NKI er lavet af forskere fra Århus Universitet i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening (DN). Indekset bruger mængden af natur og kvaliteten, udtrykt som forekomsten af sjældne (rødlistede) arter. Samt mulige levesteder for sjældne arter.

Når vi ikke scorer specielt højt, er det bl.a. fordi Lemvig er en landbrugskommune med mange dyrkede arealer. Og hvad enten vi taler konventionelt eller økologisk landbrug, findes der ikke mange arter på marker som pløjes. Desuden har vi kun få løvskove og vi mangler gamle træer. Strandene tæller ikke med i opgørelsen. Men medvirkende til den lave score er også, at vi mangler viden om, hvilke arter der findes.

Der skal være plads til landbrug, så vi kan producere fødevarer. Og det tager rigtigt mange år at lave løvskov med gamle træer. Men der er andre ting vi kan gøre, for at få en bedre placering. Fx er en bioblitz under forberedelse. Her vil naturinteresserede - både amatører og professionelle – på et døgn gennemgå et naturområde og registrere, hvilke arter man finder. Det kan måske forbedre vores score. Men det kan også øge interessen for Vestjysk natur – både blandt lokale, og de der kommer langvejs fra.

Men vi kan jo også lave mere natur! Den kommende landbrugsstøtteordning gør det muligt for landmanden at lade dele af marken ligge uden dyrkning, og alligevel få arealtilskud. Vådområdeprojekter på landbrugsjord er under planlægning. Og i forbindelse med solcelleparker, kan der også blive ny natur.

Eller man kan arbejde med arealer, der allerede har et potentiale. I DN arbejder vi fx sammen med Vej og Park i Lemvig Kommune om udvalgte grøftekanter, som skal slås på de rigtige tidspunkter. Det gavner de vilde blomster. Vi kommer også med input til kommunens ”Grønne Danmarkskort”. Og projektet med afgræsning i sommerhusområdet i Langerhuse er blevet til med støtte fra DN og Veluxfonden. Når vi arbejder sammen, når vi langt. Måske har du også ideer til en rigere natur?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce