Annonce
Lokalavisen Lemvig

Nordvestjydsk Fugleforening holder Åben Volieredag to steder

Det er søndag den 6. september, at der er Åben Volieredag hos Nordvestjydsk Fugleforening, der blandt andet har medlemmer i Lemvig Kommune. Foto: Rikke Galmstrup
Annonce

Nordvestjylland: Igennem de seneste 20 år er det blevet en tradition, at Nordvestjydsk Fugleforening holder Åben Volieredag den første søndag i september.

I år er det søndag den 6. september kl. 10-15, hvor det er muligt – ganske gratis – at kigge på eksotiske fugle holdt under beskyttede forhold hos to medlemmer af Nordvestjydsk Fugleforening, der blandt andet har medlemmer fra Lemvig Kommune.

De to steder i år er henholdsvis i Holstebro og i Salling.

I Holstebro er det hos Marianne og Klaus Johansen på H.C. Lumbyes Vej 23. I et roligt kvarter i det vestlige Holstebro har Klaus, i en pæn parcelhushave, et forholdsvis nyt voliereanlæg med blandt andet zebrafinker, kanarier, græsparakitter og en del lidt større australske parakitter.

På Salling er det hos Agnete og Erik Nielsen på adressen Tønderingvej 80 i Tøndering, at man kan få et kig i et spændende voliere.

Det besøg har fået følgende beskrivelse af arrangørerne: "Ude på landet i det frodige Salling har parret etableret et meget seværdigt fuglehold i et stort og flot voliereanlæg. Her går der en hel del fugle - det er næsten udelukkende spidsnæbbede fugle, og rigtig mange af dem tilhører gruppen af frugt- og insektædende fugle. Nogle er ret farverige og det er ikke den type fugle, man skal starte med".

Når den lokale fugleforening holder Åben Volieredag, er det først og fremmest for at præsentere deres hobby og på den måde give interesserede lejlighed til at få et indblik i, hvad det at have volierefugle drejer sig om.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Lemvig

Klumme: Golden Moments

Annonce