Annonce
Lokalavisen Lemvig

Nordvestjysk Fugleforening viser fugle i alle farver og størrelser på udstilling i Lemvig

Undulaten er en populær og klog lille stuefugl, som mange mennesker har fornøjelse af. Privatfoto: Rikke Galmstrup
Der bliver en pippen og en skræppen i hallen hos Anker Bjerre den kommende weekend. Medlemmer af Nordvestjydsk Fugleforening udstiller en masse forskellige fugle - og giver gode råd om de vingede væsener til dem, der også gerne vil holde fugl.
Annonce

Lemvig: I den kommende weekend, lørdag 12. og søndag 13. oktober, holder Nordvestjydsk Fugleforening sin årlige udstilling. I år foregår det på Heldumvej 63 i Lemvig hos Anker Bjerre A/S, hvor små og store fugle vil kvidre, så det er en lyst. Og der vil være rigtig mange farvestrålende fugle at se, lover arrangørerne.

De små græsparakitter er yndede volierefugle i Vestjylland og vises frem af blandt andre Jens Andersen fra Lemvig, Ole Mundbjerg fra Ørre og Klaus Johansen, Holstebro. Klaus Johansen har også svaleparakitter og zebrafinker med.

Hvis man elsker farver, er det måske Rosella parakitter, man skal vælge. Privatfoto: Rikke Galmstrup
Annonce

Unge udstillere viser også fugle

Søren Nielsen, Bremdal, udstiller amatyststær og opdræt af mørkerød amarant. Svend Overby, Kilde, har zebrafinker med, ligesom der kommer opdræt af kinesisk dværgvagtel og husfinke fra Henry Kreilgaard, Hjerm. Kristian Saugbjerg Andersen, Borbjerg, udstiller sølvnæb og hættesisken, mutationer af diamantduer og zebrafinker. Fra Thyholm kommer Kaj Borgholm med opdræt af kongeparakitter og beostær.

Nogle af foreningens yngre medlemmer viser også nogle af deres fugle. Kamilla og Lasse Noer Mathiesen fra Bur kommer med zebrafinker og undulater. Per Kirkeby, Klinkby, kommer med australske parakitter.

Annonce

Gode råd til alle

Tove Pedersen, Naur, har namaquaduer med. Søren Galmstrup, Bækmarksbro, tager gedeparakitter med. Kim Højer, Struer viser sine dominikanerenker og opdræt af henenaastrild. Fra Bækmarksbro kommer Niels Pedersen med opdræt af sommerfuglefinke og kapuzinersisken. Peter Mosekjær, Abildå, kommer med blågrøn papegøjeamadine.

Mange mennesker er glade for fugle, og på udstillingen vil der hele tiden være medlemmer af Nordvestjydsk Fugleforening, som kan give råd og vejledning om at have en voliere eller et bur med fugle som hobby. Unge under 18 år kan få et års gratis medlemskab af foreningen.

Fugleudstillingen er åben lørdag kl. 14-17 og søndag kl. 10-16.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce