Annonce
Lokalavisen Lemvig

Ny forårsbebuder

Delfiner i Thyborøn Kanal. Meget tyder på, at vi godt kan glæde os til flere af de små hvaler i danske farvande. Foto: Jyllandsakvariet

Klumme: Dagene er blevet længere, temperaturen er kravlet opad (selv om april blev den koldeste af sin slags i mange år), og naturen viser alle tegn på forår. Viben er for længst ankommet, og de grønne blade arbejder sig frem på buske og træer. Naturen er under forandring, arter forsvinder og nye arter kommer til.

En af de nye forårsbebudere taler i den grad til vores følelser. De seneste syv-otte uger har vi haft fornøjelsen af at se på en flok delfiner på vores sejlture i Thyborøn Kanal. Det sjove er, at det ikke ”bare” er nye gæster i området, men at det er dyr, som man har studeret og fulgt et andet sted i verden, inden de kom hertil. Den ældste han i flokken kaldes eksempelvis Mischief, og er 30-40 år gammel. Han har været fulgt af forskere fra Aberdeen universitet i Skotland siden 1989. Nu har han samlet sig en flok, og de har altså valgt den vestlige Limfjord som yndlingssted. Man ved det, fordi man via deres rygfinner kan skelne dem fra hinanden.

Da jeg i 2015 købte den første formidlingsbåd, var det faktisk fordi jeg ville holde sejlture efter hvaler. Hurtigt kom også sælsafarier på programmet, men det blev også til få observationer af hvaler. Som årene er gået, er det blevet oftere og oftere vi ser hvaler på turene. Dette forår er det så nærmest hver dag, vi har haft fornøjelsen af at se dem, når vi sejler sælsafari. Det gør kæmpe stort indtryk at se så prægtige dyr svømme hen til båden og nysgerrigt glide forbi. Jeg er ikke i tvivl om, at vi får rigtig stor fornøjelse af, at vi har delfiner i området, og jeg håber det vil blive håndteret på den rigtige måde. Der er desværre en tendens til at romantisere omgangen med de charmerende dyr, og på trods af, de garanteret har mega dårlig silde-ånde, så siger mange som det første, at ”dem skal jeg ud og svømme med”. Delfiner er vilde dyr og det skal man altid huske og respektere. I disse tider er Covid 19 årsag til rigtig mange ting, men det er ikke pga Corona man ikke bør kramme en delfin.

Annonce

I samarbejde med forskere og interessegrupper er vi i fuld gang med at foreslå etiske retningslinjer for, hvordan man bedst omgåes både dem og sælerne. Andre steder i verden har man set, hvordan folk sejler direkte ind i blandt store pattedyr i vandet, og både skræmmer og stresser dem. Det vil vi gerne undgå, og jeg tænker det langt hen af vejen er et spørgsmål om oplysning. Jo bedre vi ved, hvordan man bør gebærde sig, jo bedre oplevelser får alle parter. Man kan roligt glæde sig til at hvaler bliver mere almindelige på vores breddegrader.

Heldigvis må vi afholde udendørs ture, og derfor kan vi sejle kombinerede sæl og delfinture. Akvariet er stadig tvangslukket og må først åbne den 21 maj. Man kan da få tanken om det virkelig er så ”farlig” et sted at opholde sig, at det er mere sikker at gå på værtshus eller på museum, eftersom de har fået lov til at holde åbent.

Men tvangslukningen betyder ikke, at der ingenting sker. Der bliver renoveret, lavet om og indrettet i en grad så dagene slet ikke slår til. Aftener og weekender bliver taget med, i et forsøg på at nå så meget som muligt af praktiske gøremål, inden vi igen må åbne op. Det er nu, der må rodes og regeres, for når dørene igen åbner, har vi som altid åben syv dage om ugen, hele året. Nedtællingen er begyndt, og vi er SÅ klar til igen at tage imod besøgende så snart vi får lov.

Annonce
Annonce
Lokalavisen Lemvig

Ann-Louise blev årets leder i Harboøre

Annonce
Annonce
Lokalavisen Lemvig

Manglende arbejdskraft er en særlig udfordring i år

Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Lemvig

Bjarnes Fisk: Nu lysner det heldigvis

Lokalavisen Lemvig

Flyttede fra Kalundborg for at blive kok på Isværket

Lokalavisen Lemvig

Fodbold: LGF spiller mod Morsø om oprykning til serie 1 - RLK og Team Tangen skal også i kamp

Lokalavisen Lemvig

Tag på gåtur med hjerteforeningen

Lokalavisen Lemvig

Heidi blev hædret igen for at være ildsjæl

Lokalavisen Lemvig

39 veteranbiler på Torvet i Lemvig

Lokalavisen Lemvig

Corona fyldte året i Lemvig GF

Lokalavisen Lemvig

Nyt hus til frivillige får støtte fra sparekasse

Lokalavisen Lemvig

Jens Kristian Lings-bog er blevet til teaterstykke i Kalundborg

Lokalavisen Lemvig

Schaufuss Balletten kommer til både Nørre Nissum og Lemvig

Lokalavisen Lemvig

Oscar-vindende film i Bio-Huset

Lokalavisen Lemvig

Fiskebutik i Thyborøn er hurtigt blevet en succes

Lokalavisen Lemvig

Sogneaften med mad og musik fra tv-serien Badehotellet

Lokalavisen Lemvig

Stor interesse for skattefrie oplevelsesgavekort: Lemvig-Thyborøn Handel & Turisme har formidlet 325 gavekort

Lokalavisen Lemvig

Friluftsgudstjeneste i præstegårdshaven

Lokalavisen Lemvig

Genbrugsmarked på Lemvig Havn vender tilbage: Nu med bookede pladser

Lokalavisen Lemvig

Fordelsbogen i butikkerne: Det er en win-win og en ekstra gang win...

Lokalavisen Lemvig

Midsommerkoncert i Fælleshuset i Vandborg

Lokalavisen Lemvig

Valdemarsmøde om glæden ved at være til

Lokalavisen Lemvig

Padel har været i gang i en måned - nu skal ny bane i Harboøre endelig indvies

Lokalavisen Lemvig

Ny eventkoordinator stammer fra Thyborøn

Annonce