Annonce
Lokalavisen Lemvig

Ny uddannelse i Lemvig

Eleverne på FGU-skolen er samlet til morgenmøde og får en indføring i, hvad dagen byder på. Derefter synes en fællessang, inden eleverne bliver fordelt ud på de forskellige linjer. Foto: Benny Gade
Nyt tilbud til unge mellem 15 og 25 år, der har brug for hjælp til at vælge en egnet uddannelsesretning
Annonce

Lemvig: Den nye ungdomsuddannelse FGU slog i august dørene op i Lemvig og tog imod de første elever i de bygninger, der tidligere rummede Lemvig Produktionsskole. FGU er et tilbud til unge mellem 15 og 25 år, der ønsker at forberede sig til enten en ungdomsuddannelse eller et job.

FGU Skolen HLSS dækker over skoler i Holstebro, Lemvig, Skive og Struer.

Og der er mange unge, der har valgt i at tage hul på FGU’en. I alt er 110 elever mødt ind i Holstebro, 30 i Lemvig, 100 i Skive og 32 i Struer. Derudover har FGU Skolen knap 80 EGU elever fordelt på skolerne, som for tiden er i gang med deres uddannelser i forskellige virksomheder, så samlet set har FGU-skolerne flere end 350 elever tilknyttet.

Charlotte Tipsmark er direktør for FGU Skolen HLSS og har siden februar arbejdet på at få de fysiske rammer på plads på de fire adresser i henholdsvis Holstebro, Lemvig, Skive og Struer - men en ting er de fysiske rammer, noget helt andet er det faglige, praktiske og pædagogiske indhold:

- Alle FGU-lærerne har arbejdet på højtryk med at gøre klar, og vi er enige om, at vi har et særligt fokus på helhedsorienteret, autentisk og inkluderende læringsmiljø. FGU Skolen skal være et godt sted at lære og et rart sted at være. Vi har meget fokus på, at vi skal opbygge en helt ny skole. I daglig tale kalder vi den FGU Skolen version 1.0, fortæller Charlotte Tipsmark.

1. august begyndte de i alt 56 medarbejdere, der er virksomhedsoverdraget fra seks andre skoler og institutioner, officielt deres nye job på FGU Skolen. Men i månederne op til skolestart har flere allerede været godt i gang med at få det faglige og pædagogiske indhold på plads:

- Vi har haft et rigtig godt samarbejde i maj og juni, hvor der har været fokus på at udvikling af de nye faglige temaer, skabelsen af en anerkendende skole samt sikre en god ny arbejdsplads for alle. Medarbejdergruppen har vist et stort engagement og tager ejerskab over deres nye opgaver og arbejdsplads.

FGU Skolen HLSS åbnede officielt dørene mandag 12. august.

FGU - forberedend Grunddannelse

FGU - Forberedende Grunduddannelse - er kort fortalt en fusion af produktionsskolerne og en del af VUC’s tidligere tilbud. Formålet er at sikre et solidt fodfæste for unge, der hverken er i job eller har gennemført en ungdomsuddannelse. Eleverne får tre spor at vælge imellem.

1) Et alment spor, der forbereder til videreuddannelse på HF, gymnasie, eller erhvervsskole.

2) Et produktionsspor, der forbereder til erhvervsskole eller arbejde.

3) Et erhvervsspor med korte skoleophold og lange praktikophold, der primært forbereder til arbejde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Lemvig

Stilhed og pølser

Annonce