Annonce
Lokalavisen Lemvig

Ny underviser i Lemvig Sundhedscenter

Laila Mejlholm Olsen starter mindfulness-hold i Lemvig Sundhedscenter. Foto: A.P. Christensen

Laila Mejlholm Olsen starter mindfulnesshold op mandag den 18. februar i et forløb over otte uger med plads til otte deltagere

Annonce

LEMVIG: Mindfulness går ud på at vågne op til det liv, du har lige nu - ikke det liv, der har været, eller som måske vil komme. Men at vågne op til det liv, der er i dette øjeblik, på en måde, hvor du er venlig mod dig selv.

Sådan definerer Psykiatrifonden begrebet mindfulness, der har rødder i buddismen.

- Undervisningen på mit hold i Lemvig Sundhedscenter består af forskellige former for meditationer og kropslige øvelser, som bindes sammen med teorien bag mindfulness. Mindfulness handler om bevidst nærvær og om at skabe balance mellem krop og sind. Alle kan have glæde af mindfulness, siger Laila Mejlholm Olsen.

Hun er uddannet mindfulness-instruktør, fysioterapeut, coach, stresscoach samt Nada-behandler.

- Siden december 2014 har jeg arbejdet i sundhedsfremme & forebyggelse i Lemvig Kommune, hvor jeg startede med at køre forløb ude hos virksomheder i et projekt med fokus på blandt andet stress. Siden sommer 2017 har jeg været fast ansat i en 30 timers stilling, hvor jeg arbejder med kræftrehabilitering, rygestopkurser, mindfulness og forløb under overskriften "På tværs af diagnoser", der henvender sig til kroniske smertepatienter, forklarer Laila Mejlholm Olsen, der i privat regi og som supplement til sit job tilbyder mindfulnesshold i forskellige sammenhænge.

- Lige nu kører jeg et forløb for dagplejerne i Lemvig Kommune, mens jeg også har forløb i privatboligen på Venø, fortæller Laila Mejlholm Olsen, der er blevet opfordret til at starte det aktuelle hold på Lemvig Sundhedscenter.

- Mange har spurgt, hvad de skal gøre, når de har afsluttet et forløb i kommunalt regi, hvor man jo skal visiteres til forløbene. Og hvis man efter 6 x to timer har oplevet, at mindfulness faktisk virker positivt på den enkelte, vil mange gerne fortsætte. Det er en af grundene til, at jeg nu tilbyder hold på Sundhedscentret, uddyber Laila Mejlholm Olsen.

Er du ramt af stress, angst, depression, kroniske smerter, så kan mindfulness være redskabet til at give dig et frirum for dine tanker, smerter og uroen i kroppen.

- Jeg har har fokus på, hvordan du får integreret mindfulness i din dagligdag. Du får 2 lydfiler, som du kan bruge hjemme. Du opfordres til at afsætte et kvarter om dagen til mindfulness for at opnå den ønskede forandring på vejen mod at blive et helt menneske. På holdet arbejder vi med bevægelse, fokus på åndedrættet og en form for meditation på at give deltagerne værktøjer til at finde et frirum med plads til eftertanke og selvudvikling, siger Laila Mejlholm Olsen.

Som nævnt starter holdet mandag den 18. februar om eftermiddagen kl. 16.15 og kører otte gange til og med den 8. april. Der er tilmelding på Laila@venoe.dk eller sms til 30 20 84 34 senest 12. februar.

- Er der interesse for et aftenhold, kan det også være en mulighed, så tøv ikke med at kontakte mig med dine ønsker. Det gælder også i forhold til coaching forløb - uanset om det gælder stresscoaching eller andre problematikker, du ønsker hjælp til, siger Laila Mejlholm Olsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Lemvig

Hør om Lemvigs vinmark

Lokalavisen Lemvig

Motion for hjertet

Lokalavisen Lemvig

Folkedansere starter igen

Lokalavisen Lemvig

Klumme: Sikke en sommer

Lokalavisen Lemvig

Byen fyldes med vægtere

Annonce