Annonce
Lokalavisen Lemvig

Nye kræfter til Sea War Museum - har ansat to nye inspektører

Maria Guggenheim er ny leder af Sea War Museum Jutland i Thyborøn. Foto: Benny Gade
Den 1. juni startede to nye museumsinspektører på Sea War Museum i Thyborøn. Maria Guggenheim er ansat som museumsinspektør og daglig leder, og Karen Thougård Pedersen er ansat som museumsinspektør på deltid.

Thyborøn: Fremover vil der være ikke bare en, men to museumsinspektører på Sea War Museum i Thyborøn. Museets leder Bitten Dahl Knudsen har valgt at gå på efterløn. Hun afløses af Maria Guggenheim og Karen Thougård Pedersen.

- Med ansættelsen af de to nye museumsinspektører og med museets mange frivillige kræfter er grundlaget på plads for, at Sea War Museum kan fortsætte sin flotte udvikling i de kommende år, siger direktør Gert Normann Andersen.

41-årige Maria Guggenheim, som er ansat som daglig leder, har arbejdet i Paris, San Francisco, Bruxelles og København. Hun er uddannet skuespiller og antropolog. Maria har blandt andet arbejdet på Nationalmuseet, Den Danske Filmskole og Zentropa. Maria er for nylig flyttet fra København til Venø. Hun ser frem til at være med til udvikle museet:

Annonce

- Sea War Museum er et imponerende sted med fantastiske, skønne historier. Jeg glæder mig til arbejde for en meget inspirerende mand bag, de ansatte og ikke mindst de frivillige, siger hun.

Karen Thouborg Pedersen er ansat som deltids museumsinspektør på Sea War Museum Jutland i Thyborøn. Pressefoto: Sea War Museum

Den 58-årige Karen Thougård Pedersen er ansat som museumsinspektør på deltid. Hun er netop flyttet til Thyborøn efter at have boet og arbejdet i København i 35 år. Karen er uddannet som bibliotekar ved fag- og forskningsbibliotekerne med efteruddannelse i journalistik. Hun kommer fra en stilling som kommunikationskonsulent i et socialt projekthus og har desuden arbejdet som selvstændig journalist og redaktør samt bibliotekar.

- Maria Guggenheim og Karen Pedersen har tilsammen netværk, kompetencer og erfaringer, som er vigtige for museet. På den korte bane er det en daglige drift, der er i fokus, men ideerne og visionerne for museets udvikling i årene fremover er talrige, så forventningerne til fremtiden er positive – ikke mindst nu, hvor der igen må komme gæster på museet, siger Gert Normann Andersen, som glæder sig til samarbejdet med de to nye museumsinspektører.

- Samtidig vil jeg sige stor tak til Bitten Dahl Knudsen, som nu går på efterløn. Bitten har været med, siden Sea War Museum blev etableret i 2015, og har ydet en kæmpe indsats for at udvikle museet frem til i dag, slutter han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce