Annonce
Lokalavisen Lemvig

Omfattende handelsanalyse sættes i gang: Hvad skal Lemvig være kendt for?

Hvad synes kunderne - både lokale og turister - om Lemvigs butikker? Det bliver nu undersøgt i en stor detailhandelsanalyse. Arkivfoto: Allan Damgaard
Lemvig-Thyborøn Handel & Turisme har i alt 687.000 kroner til projektet "Sammen om lokal handel", der blandt andet skal undersøge, hvad lokale og turister synes om Lemvigs butikker. Projektet skal også klarlægge, hvad Lemvig skal være kendt for.

Lemvig: Det kan godt være, at et ord som "detailhandelsanalyse" lyder kedeligt for de fleste, men for Lemvigs butikker er det yderst interessant, når Lemvig-Thyborøn Handel & Turisme nu tager fat på projektet "Sammen om lokal handel".

Det er et projekt med et samlet budget på 687.000 kroner, hvoraf 370.000 kroner stammer fra Erhvervsministeriets Landdistriktspulje, mens Lemvig Kommune bidrager med resten.

- Ved årets udgang vil der foreligge en rapport, og den glæder jeg mig virkelig til at læse og ikke mindst arbejde videre med, siger Mai Lindgaard, der er turist- og handelschef i Lemvig Kommune.

Annonce

Når der bliver udarbejdet en detailhandelsanalyse, så er der - som Mai Lindgaard udtrykker det - risiko for, at den efter endt læsning bliver lagt i skuffen og sjældent bliver kigget på efterfølgende. Med andre ord: Bliver lagt i syltekrukken.

Pengene er klar

- Men det er der ingen fare for i dette tilfælde. Her er der nemlig afsat penge til det videre forløb, og det er godt set af Lemvig Kommune, at de også har afsat penge til projektet, så vi netop kan arbejde videre med de konklusioner, som rapporten måtte komme frem til, siger Mai Lindgaard.

Det kan f.eks. være, at undersøgelsen viser, at personalet i Lemvigs butikker mangler kompetencer udi de sociale medier. Så kan der arrangeres kurser, så medarbejderne får et kompetenceløft på det område.

Analysen omfatter butikkerne i Lemvig by - sådan nogenlunde inden for byskiltet. Når Lemvig Kommunes anden store handelsby, Thyborøn, ikke er med i undersøgelsen, så skyldes det, at der allerede er lavet en tilsvarende undersøgelse for Thyborøns vedkommende.

Annonce

Skal findes frem

- I Thyborøn er det veldokumenteret, hvor f.eks. kunderne kommer fra. Thyborøn har også et klart brand - Thyborøn er kendt for fiskeriet og for sine attraktioner. Spørgsmålet er, hvad Lemvig skal være kendt for. Mange siger, at det er hyggeligt at handle og færdes i Lemvig. Det er det også. Men der er også mere end det, og det er det, vi skal have fundet frem til, siger Mai Lindgaard.

Det handler om byens "udviklingspotentiale og kernefortælling", siger handels- og eventchef i Lemvig, Mai Lindgaard. Arkivfoto: Johan Gadegaard

Så hvis hun skal sammenfatte projektet "Sammen om lokal handel" til to ord, så handler det om udviklingspotentiale og kernefortælling.

Den omfattende detailhandelsanalyse er lagt i hænderne på konsulentfirmaet Cowi. Medarbejdere fra firmaet vil være på gaden i Lemvig i både juli og september. I juli går de efter at lave interviews med turister, og i september gælder det lokalbefolkningen.

Annonce

Spørgeskema i e-boks

- Desuden får alle borgere i Lemvig Kommune et spørgeskema i deres e-boks om handelslivet i Lemvig. Vi vil gerne have så mange besvarelser som muligt, så det er vigtigt, at vi kommer bredt ud, siger Mai Lindgaard.

- Vi skal turde kigge indad i sådan en undersøgelse. Vi spørger om, hvad kunderne synes om at handle i butikkerne - hvordan de oplever servicen. Vi spørger også, om der er noget, de savner i handelslivet. Undersøgelsen vil også afdække, hvor byens gæster kommer fra, hvilket er afgørende i forhold til vores markedsføring, siger Mai Lindgaard.


Vi skal turde kigge indad i sådan en undersøgelse.

Mai Lindgaard, turist- og handelschef i Lemvig Kommune


Butiksejerne får desuden deres egen undersøgelse. Her bliver de f.eks. spurgt om butikkens økonomi, om personalet har de nødvendige kompetencer, og om butikken har det rette areal.

Annonce

Ud fra fornemmelser

Der er sat 170.000 kroner af til cowi-undersøgelsen. Resten af budgettet - godt og vel 500.000 kroner - skal bruges til det opfølgende arbejde med udvikling og branding.

- Det bliver rart at få nogle facts på bordet omkring handelslivet i Lemvig. I dag arbejder vi primært ud fra fornemmelser, men det bliver rart at få sat ord på, hvad vi er gode til, og hvad vi måske er knap så gode til, og hvor der således er brug for udvikling, siger Mai Lindgaard.

Annonce
Annonce
Lokalavisen Lemvig

Ann-Louise blev årets leder i Harboøre

Annonce
Annonce
Lokalavisen Lemvig

Manglende arbejdskraft er en særlig udfordring i år

Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Lemvig

Bjarnes Fisk: Nu lysner det heldigvis

Lokalavisen Lemvig

Flyttede fra Kalundborg for at blive kok på Isværket

Lokalavisen Lemvig

Fodbold: LGF spiller mod Morsø om oprykning til serie 1 - RLK og Team Tangen skal også i kamp

Lokalavisen Lemvig

Tag på gåtur med hjerteforeningen

Lokalavisen Lemvig

Heidi blev hædret igen for at være ildsjæl

Lokalavisen Lemvig

39 veteranbiler på Torvet i Lemvig

Lokalavisen Lemvig

Corona fyldte året i Lemvig GF

Lokalavisen Lemvig

Nyt hus til frivillige får støtte fra sparekasse

Lokalavisen Lemvig

Jens Kristian Lings-bog er blevet til teaterstykke i Kalundborg

Lokalavisen Lemvig

Schaufuss Balletten kommer til både Nørre Nissum og Lemvig

Lokalavisen Lemvig

Oscar-vindende film i Bio-Huset

Lokalavisen Lemvig

Fiskebutik i Thyborøn er hurtigt blevet en succes

Lokalavisen Lemvig

Sogneaften med mad og musik fra tv-serien Badehotellet

Lokalavisen Lemvig

Stor interesse for skattefrie oplevelsesgavekort: Lemvig-Thyborøn Handel & Turisme har formidlet 325 gavekort

Lokalavisen Lemvig

Friluftsgudstjeneste i præstegårdshaven

Lokalavisen Lemvig

Genbrugsmarked på Lemvig Havn vender tilbage: Nu med bookede pladser

Lokalavisen Lemvig

Fordelsbogen i butikkerne: Det er en win-win og en ekstra gang win...

Lokalavisen Lemvig

Midsommerkoncert i Fælleshuset i Vandborg

Lokalavisen Lemvig

Valdemarsmøde om glæden ved at være til

Lokalavisen Lemvig

Padel har været i gang i en måned - nu skal ny bane i Harboøre endelig indvies

Lokalavisen Lemvig

Ny eventkoordinator stammer fra Thyborøn

Annonce