Annonce
Lokalavisen Lemvig

Orienteringsmøder om 10. klasse på gymnasiet

Bo Larsen, rektor, Lemvig Gymnasium.
Tilmelding nødvendig til orienteringsmøder i januar
Annonce

Lemvig:  I efteråret blev det besluttet at 10. klasse skulle overføres til nye rammer på Lemvig Gymnasium, og i januar holder gymnasiet to orienteringsmøder om det nye 10. klassestilbud, som er et tilbud til alle kommunens unge efter 9. klasse.

På møderne vil kommende elever og forældre blive præsenteret for skolen, lærerne, de fysiske rammer og de to linjer FLEX10 og GYM10.

FLEX10 er for elever som måske er uafklarede med valg af ungdomsuddannelse og gerne vil blive klogere på både erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser. På FLEX10 gøres der meget ud af introduktion til alle typer erhvervsuddannelser og ikke kun handelsuddannelsen som Lemvig Gymnasium selv udbyder.

GYM10 er for elever som overvejer en gymnasial uddannelse efter 10. klasse (STX, HHX, HF, HTX eller IB). Her forbereder eleverne sig på at gå på gymnasiet.

Vigtigst af alt er 10. klasse stadigvæk et tilbud til uafklarede unge som har brug for et ekstra år inden de vælger ungdomsuddannelse, og efter 10. klasse kan man fortsætte på alle typer ungdomsuddannelse og ikke kun gymnasiets egne uddannelser.

På møderne vil elever og forældre også blive præsenteret for planerne med studieture, særlige arrangementer for 10. klasse, muligheder for praktik, valgfag og det sociale liv sammen med andre elever på skolen.

Gymnasiet glæder sig til at præsentere skolen og 10. klasse for kommende elever og håber at kunne skabe et 10. klassestilbud fyldt med gode oplevelser og faglig og personlig udvikling.

Møderne afholdes den 26. januar (fyraftensmøde) og 27. januar (aftenmøde), og på grund af coronasituationen er tilmelding nødvendig (begrænset antal pladser) via gymnasiets hjemmeside eller facebookside.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce